Har samme dybde som arkadespillet

Rampage: Out of Control er inspireret af arkadespillet fra 1980’erne, hvor man kan spille som enten en kæmpe gorilla, et muteret firben eller en varulv. Det er måske ikke ligefrem nogen dyb historie, men ikke desto mindre er der nu udkommet en actionfilm baseret spillet med den (næsten) lige så store Dwayne Johnson i hovedrollen. Johnson spiller primatolog og dyrepasser, David Okoye, der har et særligt bånd en venlig gorilla ved navn George, og som bedre kan lide dyr end mennesker. Da et ulovligt eksperiment dog går grueligt galt, bliver George, en ulv og en krokodille muteret til gigantiske aggressive monstre, der tilsyneladende er ustoppelige.

Den eneste, som kan stoppe dem er David Okoye og genforskeren Kate Caldwell (Naomie Harris), der må finde en måde at nå ind til George, inden han og de andre dyr skaber for meget ødelæggelse.

Det hele kører på automatpilot
Gennem de senere år har Dwayne ”The Rock” Johnson taget verden med storm og blevet en vaskeægte actionstjerne, som man husker dem fra 1980’erne. Han er uden tvivl en karismatisk skikkelse på biograflærred, og han var da også med til at løfte instruktør Brad Peytons forrige film, San Andreas, alene i form af hans tilstedeværelse. Derfor er det ikke desto mere overraskende, at han fuldstændig kører på automatpilot her, og slet ikke virker til stede gennem det meste af filmen.

En af hovedårsagerne skyldes nok, at dialogen i filmen er rystende ringe. Alle er overdrevne, endimensionelle arketyper, hvilket ikke er noget problem i sig selv, da de fleste blockbustere ligesom denne ofte har meget enkle karakterer, særligt når de er inspireret af videospil, fordi der skal være mere plads til action i løbet af filmens spilletid. Problemet her er dog, at personerne ganske enkelt er for irriterende. De er stort set ikke menneskelige, men bare klichéer og arketyper, hvilket gør det svært at engagere sig i deres interpersonelle drama, mens højhuse bliver jævnet med jorden. Selv skurkene er så tåbelige, at man ikke engang kan grine af dem.

Vild action
I det mindste, så er der ikke blevet sparet på effekterne. Man kan tydeligt se hvad der sker, når monstrene for alvor begynder at folde sig ud, og det rart til en forveksling faktisk at kunne se forskel på de væsner der slås, i stedet for at de har samme farve og design, som eksempelvis i Transformers-filmene. Jeg kan ikke understrege nok, at det er filmens højdepunkt, når en albino-gorilla slås med en flyvende varulv og en dinosaurlignende krokodille. Det er så absurd, at man ikke kan undgå at blive revet med, desværre så tager det bare alt få længe, inden vi når til den sekvens.

Rampage: Out of Control forsøger på ingen måde at være et filmisk mesterværk, men blot af være solid popcorn underholdning. Når fokus er på monstrene, så er det underholdende på den virkelig dumme måde, desværre så bliver næsten al tiden brugt på virkelig usjove jokes, ringe skuespillere og uhyggeligt endimensionelle karakterer. Meget lykkes ikke narrativt, men kan man abstrahere fra det og er tålmodig nok til at vente på klimakset i tredje akt, så bliver man i det mindste visuelt belønnet.