En varm og livsbekræftende historie
Det er en sød lille ungdomsserie, som meget passende, får premiere på TV2 Play under World Pride, som farvelægger København og Malmø i disse dage.
Serien Rainbow starter med et meget genkendeligt udgangspunkt, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med i forbindelse med andre coming-of-age historier. Den unge Molly, der lige er fyldt 18 år, er opvokset i en familie med to mødre. Til hendes fødselsdag tager hendes bedste ven Tobias hende med til fertilitetsklinikken, som hendes mødre siger, har hjulpet med at lave hende. Det skulle egentlig være en ganske uskyldig og venlig gestus, da Molly selvfølgelig sidder tilbage med spørgsmål omkring hendes biologiske far, som hun ikke kender, men da de dukker op på klinikken, viser det sig, at hverken Molly eller hendes mor er i databasen. Det bliver startskuddet på to venners mission for at finde hendes biologiske far, som hurtigt viser sig at være en lidt mere kompliceret rejse, end de umiddelbart havde forestillet sig.
Enkel, men troværdig
I løbet af syv forholdsvis korte afsnit, tager vi med Molly og Tobias rundt for at besøge en håndfuld mænd, som potentielt kan være hendes biologiske far. Det er meget ligetil, og det er fortællestilen også, for i bedste low-budget mockumentary-stil, bliver det hele præsenteret som om, det var en video optaget af hendes ven Tobias. Til at starte med er denne meget lavpraktiske stil lettere forvirrende, fordi kameraarbejdet er så rodet i et forsøg på at fremstå ægte, men man vænner sig hurtigt til, at alle karaktererne lystigt bryder den fjerde væg og adresserer, at der er et kamera til stede i scenen. Og efterhånden som de vænner sig til kameraet, vænner man sig også selv til det som seer.
Med så enkelt et koncept, skal serien næsten bæres af og fokusere på skuespillet. For ellers kan det hurtigt blive meget tungt at sidde igennem et forudsigeligt plot. Der er selvfølgelig det evige spørgsmål om, hvorvidt det er miljøet eller biologien, der vægter tungest, men så heller ikke meget mere rent narrativt end det store mysterium om den biologiske far. Heldigvis er der en flok rigtig gode skuespillere med i serien, og de to unge skuespillere i hovedrollerne, Fanny Leander Bornedal og Nikolaj Groth, har en rigtig god kemi sammen og virker på mange måder som rigtige teenagere. De er både pjattede, selvhøjtidelige og fuld af selvmedlidenhed på en og samme tid, men vigtigste af alt, er de et hyggeligt bekendtskab, som gør det nemt at engagere sig i deres rejse.
Den håndfuld mænd, der spiller hendes potentiel far, gør det også godt over en bred kam, om end de alle også er temmelig type-castet. I det store hele gør det dog ikke noget, når de alle spiller deres roller så godt, som de gør.
Det er svært at sige, at Rainbow er en nytænkende serie, også selvom historier om regnbuefamilier, aldrig nogensinde har været dominerende i film- eller tv-billedet. Men med det større fokus på netop denne type historier over de senere år, lykkes det ikke rigtigt for serien at skille sig ud – rent narrativt. Heldigvis behøver den ikke at gøre det, for isoleret set er det en rigtig varm og kærlig serie, som man bliver i rigtig godt humør af at sidde og se. Molly og Tobias’ rejse for at finde hendes biologiske far er ikke altid fryd og gammen, men den fremstår autentisk, til trods for de tydelige økonomiske benspænd. Den har også et livsbekræftende budskab om, at så længe du har nogen, der holder af dig, så skal tingene nok gå, uanset hvor du kommer fra. De to unge skuespillere Fanny Leander Bornedal og Nikolaj Groth er nogle fremragende følgesvende, så det er i sidste ende ikke svært at anbefale serien. Særligt, hvis du har brug for en solrig og opmuntrende fortælling, der er helt nede på jorden.
De første tre afsnit af Rainbow er allerede ude på TV2 Play nu.