En gyser, der vil for meget
Gysergenren har altid haft sine rødder i det okkulte, og derfor har der også sjældent været særlig langt til det religiøse. Prey for the Devil, tager derfor det naturlige skridt og kombinerer de to grundsøjler i genren, og skaber dermed fortællingen om den 25-årige nonne, Søster Ann (Jacqueline Byers), der ikke er i tvivl om, at dæmoner findes. Hun er derfor blevet på optaget på katolikkernes særlige eksorcismeskole, men da dæmonuddrivelse er forbeholdt mænd og præster, må hun desværre nøjes med at se til, mens hun hjælper fra sidelinjen. Det er dog lige indtil en af patienterne bliver besat af en dæmon, der har en personlig forbindelse til Ann.
De heroiske kristne
Filmens setup er egentlig ganske konventionelt, og man får også de jump-scares, som man kan forvente af en gyserfilm som denne, der stolt udstråler, at den vil give sin teenagemålgruppe, hvad de vil have. Der er de førnævnte jump-scares, ensemblet består af unge mennesker, og deres kamp mod Satans disciple bliver præsenteret som var det en actionfilm. Derfor er det også påfaldende, hvor meget eksorcismeskolen peger i retning af de populære superheltefilm. Her er det ikke almindelige præster, som bliver trænet, men nærmere ’superpræster’, der bevæbnet med Herrens ord, bliver udstyret med evnerne til at bekæmpe det onde. Og selvom der bliver gjort rigtig meget, for at opbygge en makaberstemning, og samtidig gøre ensemblet relaterbart gennem de unge skuespillere, ser det unægtelig stadig noget fjollet ud, når vores heltinde hiver fat i sit kors, i stedet for en pistol, når hun står ansigt-til-ansigt med en af djævlens tjenere.
Vildt imponerende, kan man derfor ikke sige, at filmen er, ligesom det i sidste ende aldrig rigtig bliver særligt uhyggeligt. I virkeligheden havde det nok været bedre, hvis der blev fokuseret på filmskabernes portrættering af dæmoner, eller på at gøre situationerne identificerbare for et ungt publikum, og så skabe en uhyggelig stemning omkring det, i stedet for at prøve og få det hele med. Derfor ender det også med at være rimelig ufokuseret, og hele skolen med at være mere fjollet end uhyggelig.