I Præsidenten fra Nordvest følger vi den 67-årige Ahmed Dualeh på hans færd for at blive præsident for Somalia, og dermed samle sit barndomsland. Men det er lettere sagt end gjort, og selvom Ahmed Dualeh er en stædig og handlekraftig mand, så er det svært at gøre gode ting, når et land er så arret og såret som Somalia.

Vi får igennem gamle billeder og videoklip fortalt historien om den standhaftige Ahmed Dualeh, som kom til Danmark med en drøm om at blive Kaptajn, og sidenhen både blev det ene og det andet på dansk jord.  Med Ahmed Dualehs historie får vi også en historie om kolonitiden i Somalia, en forfærdelig og altødelæggende borgerkrig, om fattigdom og hungersnød, om racisme og diskrimination i dansk politik, men samtidigt også om kærlighed, viljestyrke og en evig kamp for sit hjemland.

Som det allerede kan ses ovenfor, så er der altså rigtig mange komponenter i spil i Præsidenten fra Nordvest, og det skaber altså en smule forvirring for mig. Det er som om, at vigtigheden af Ahmed Dualehs arbejde drukner lidt i sjove klip fra fortiden med stramme højtaljede bukser og farverige skjorter. En film må gerne fokusere på det alvorlige uden hele tiden at skulle bløde op med børnebilleder osv. Eksempelvis er de eksterne og interne kampe, som Ahmed Dualeh kæmper, virkelig interessante og ender med at blive et spørgsmål om, hvad han egentlig er villig til at ofre for sine ideologier og mærkesager.

Historien om Ahmed Dualeh er virkelig spændende og inspirerende, men den ender desværre bare med at blive en anelse ligegyldig. Det er sørgeligt at se ham opgive sin drøm, men hvad der kommer videre deraf er ikke til at sige. I al fald fik jeg ikke følelsen af, at filmen helt formåede at yde retfærdighed i skildringen af denne stærke og inspirerende mands historie. Det endte desværre med at blive en sød historie, i stedet for en historie om de komplekse og stærke følelser man har for sit hjemland, og hvilken magtesløshed der må overstrømme en, når man føler, at landet kæmper imod ens gode intentioner. Det er ærgerligt eftersom Ahmed Dualehs historie og arbejde i sig selv, er nok til at bære en hel film uden alt det udenom.

Jeg giver derfor Præsidenten fra Nordvest 4 stjerner, den er værd at se, men jeg håber på at gense Ahmed Dualeh på en anden måde i andre film.