En kugleskør dannelsesrejse
Yorgos Lanthimos, instruktøren bag film som The Killing of a Sacred Deer og The Favorite, er tilbage med en lige så udfordrende og aparte biografoplevelse i form af Poor Things.
I en dannelsesfortælling, der er lige dele Frankensteins monster og coming-of-age ”klichéer”, møder vi Bella (Emma Stone). Bella er en ung kvinde, der har taget sit eget liv gennem druknedøden, men som bliver genoplevet af en noget ukonventionel kirurg, og i processen giver hende et barns sind. Fanget i en voksen krop, begiver Bella sig ud på en rejse for at udforske den farlige verden og finde sig selv.
Det lyder måske som et enkelt og konventionelt setup til en film, du har set mange gange før, men eksekveringen er på ingen gennemsnitlig. Karaktererne er alle skæve, men underligt menneskelige i al deres skrøbelighed og uperfekthed. Kameraarbejdet er uforudsigeligt, ligesom Bellas rejse ikke er til at forudse, lige fra starten, hvor hun bogstaveligt talt er i besiddelse af et spædbarns hjerne, og så til den slutdestination, hvor vi forlader hende og rulleteksterne viser sig.
I en film fuld af idiosynkratiske elementer, er det dog ikke Emma Stone, der er eminent i hovedrollen og virkelig er blevet en dygtig skuespiller med årene, der viser sig at være den største overraskelse, men derimod Mark Ruffalo som den gennemgående usympatiske Duncan. På sin rejse møder Bella en masse skæve skikkelser, men den altid sympatiske Mark Ruffalo spiller en rolle, der er fuldstændig modsat nogen, han har spillet tidligere, og han gør det så godt, at man faktisk fanger sig selv i at have medlidenhed med en mand, der ingen medynk fortjener.
Poor Things er Yorgos Lanthimos’ nyeste sorte komedie, der endnu engang udfordrer grænserne for, hvordan man kan udtrykke sig på film, og stadig besidde en tilgængelig essens, der ikke skubber det store biografpublikum væk i processen. Med stærke skuespilspræstationer, samfundskritik, humor og et legesygt billedsprog, er der noget til enhver filmelsker – så længe man er frisk på, at alt ikke er helt som det plejer at være.
