Der er ingen software, der binder mig
En gang havde det værdi at bruge sin fantasi
Historien om Pinocchio er et godt valg til både det unge og lidt ældre publikum i glassalen. Eventyrteatret har en lang og vellykket tradition, der altid sørger for, at alle generationer er tryllebundet, om ikke andet på grund af de scenetraditioner, der aldrig går af mode, og som Eventyrteatret bygger hele sin pædagogiske tilgang op omkring.
Når det så er sagt, er årets forestilling først på højde med tidligere produktioner efter pausen.
Første akt kommer ikke helt ud over scenekanten, selvom alle de medvirkende stråler i den selvtillid og det selvværd, som netop Eventyrteatret kan skabe og give de unge mennesker. Der er huller i timingen, og en ellers sjældent set usikkerhed breder sig. En gennemspilning eller to mere havde været godt inden premieren.
De sange, der er skrevet til første akt, virker ikke helt som om, de var skrevet færdigt. Jo, de første to, men resten af forsøget med raptekster gør lige så ondt, som at lytte til en forælder, der prøver at tale de unges sprog. Det virker ikke, og magien udebliver.
Fremdriften i handlingen er ellers godt tænkt, og inspirationen fra filmen A.I. – Kunstig intelligens (2001) er ikke til at tage fejl af. Men der, hvor vi er på vej ned ad et spændende historiespor, men mangler de gode sange i første akt, bliver der fuldstændigt byttet rundt efter pausen. Handlingen falder sammen, og brikkerne kommer ikke helt til at passe, men så kommer de velkomponerede sange, og det show, som Eventyrteatret er helt fantastiske til at fremføre, i stedet.
Jesper Software
Eventyrteatret er bedst, når eleverne, altså de medvirkende, er mange på scenen. Det bliver sjældent rodet på trods af de mange stemmer på samme tid, og energien bliver delt ikke bare blandt de arbejdende på scenen, men også med publikum.
Det betyder nu ikke, at eleverne ikke kan eller skal stå alene. Jens Dons Christensen er en glimrende Pinocchio, Clara Dragsted Hansen balancerer skurkerollen som Ærlige Bente, så de mindste blandt publikum stadig tør se med, Romeo Lundholm Dahl falder langsomt på plads som fortælleren, og Andrea Dalsgaard danser, som havde hun allerede været professionel i mange år.
De lidt ældre gør lige så langsom plads til de yngre, og måske er det derfor, at Eventyrteatret lige skal finde og justere de ellers så scenevante ben at gå på.
Ikke rent mel i dåsen
Lige meget hvad, så er en forestilling lavet af Eventyrteatret i Glassalen en dejlig oplevelse, som børn i alle aldre kan nyde.
Det bekymrer mig, at der ikke kommer en julemusical i år, men at eventyret må vente til næste efterår, før der bliver spillet i Tivoli igen. Når man læser i dette års program, ser det ud til, at Eventyrteatret flytter sin juleforestilling til Cirkusrevyens telt i 2025.
Det er nye tider i Tivoli. Men for en have, der lever og er bygget på traditioner, virker det ikke helt logisk. Den eventyrlige have kommer til at mangle Eventyrteatret.
Jeg skrev det sidste år, og jeg skriver det igen.
Hvis du som børnefamilie skal have underholdning i efterårsferien, så er forestillingen Pinocchio, opsat af Eventyrteatret i Glassalen i Tivoli, det helt rigtige valg.
PINOCCHIO spiller fra 5. oktober til 20. oktober 2024. Glassalen. Tivoli.
Varigheden er ca. 2 timer inkl. pause.
Fra den 11.-20. oktober giver teaterbilletten adgang til Halloween i Tivoli på spilledagen.
Medvirkende: 100 børn og unge fra Eventyrteatret. Instruktion og koreografi: Kim Ace Schjerlund & Jeff Ace Schjerlund. Manuskript: Kim Ace Schjerlund. Musik: Stuart Goodstein. Kostumer: Christine Brincker. Sanginstruktør: Lisa Tjalve.