Nicolas Cage gør det, han er bedst til

Nicolas Cage må nok være en af de mest produktive skuespillere i verden i dag. Det er ikke til at sige præcis hvorfor, men af en eller anden grund, har han tilbragt det meste af det seneste årti på et filmset, og nogle gange medvirkede i mere end 10 film på et år. Så man skal være lovligt undskyldt, hvis man ikke rigtig har de høje tanker om manden, da de fleste film – ikke overraskende – ikke ligefrem er stor filmkunst. Ikke desto mindre, så slipper der nogle gange en lille perle igennem nåleøjet, da Nicolas Cage, på godt og ondt, altid giver sig 110%. En af de uslebne diamanter er filmen her, Pig.

Denne gang spiller Cage en noget mere afdæmpet og mut skikkelse, manden Rob, der grundet en dyster fortid har valgt at leve isolere i skoven, hvor hans eneste selskab af sin gris. Men da grisen bliver stjålet, bliver han tvunget ud i mødet med andre mennesker i sine bestræbelser på at finde sin gris igen, og det vækker selvsagt de fortrængte minder til live, og skaber grobunden for ikke bare en ydre, men også en indre rejse.

Et eftertænksomt karakterdrama
Selvom plottet måske kan lyde lidt fjollet, er det faktisk en ganske vellavet og eftertænksom film. Der bliver virkelig givet sig tid til at fortælle den er historie, og til at komme ind under huden på personen Rob og hans følgesvend Amir, der undervejs hægter sig på rejsen. Som en person, der ved, at Nicolas Cage godt kan præstere, er det fantastisk fedt, når han også finder et projekt, der passer som hånd i handske til hans spidskompetence som skuespiller. Han gør det bare rigtig godt.

Ikke desto mindre, er det også en lille smule trist, når dette eftertænksomme portræt af en slagen mand, ligesom så mange andre film, føler sig nødsaget til at have voldelige og bombastiske scener, for virkelig at understrege sine pointer.

Uden at afsløre alt for meget af plottet, fordi rejsen er hele årsagen til at se filmen, vil jeg overordnet, klart anbefale filmen. Den er ikke uden sine mangler, nogle af de sekundære skuespillere er ikke alle lige gode, og klimaks er lidt for meget et antiklimaks til min smag, men det er bare fedt at se Nicolas Cage folde sig ud, og gøre det han er bedst til, at levere en excentrisk og mindeværdig skuespilpræstation.