Historien om Pinocchio er et godt valg til både det unge og lidt ældre publikum i glassalen. Eventyrteatret har en lang og vellykket tradition, der altid sørger for, at alle generationer er tryllebundet, om ikke andet på grund af de scenetraditioner, der aldrig går af mode, og som Eventyrteatret bygger hele sin pædagogiske tilgang op omkring.
Når det så er sagt, er årets forestilling først på højde med tidligere produktioner efter pausen…
Den ellers altid driftssikre hest har været hårdt ramt, lige siden bladene begyndte at falde af træerne.
Forestillingen er flere gange blevet aflyst på grund af sygdom, men hesten blev heldigvis ikke i stalden længe, og der er udsolgt helt frem til sidste runde i savsmulden den 26. oktober.
Egentligt er det bemærkelsesværdigt. Tag ikke fejl, jeg ønsker da, at teatret spiller for fulde huse, men at så mange mennesker har et behov for at udsætte sig selv for så meget galde og indebrændt ærgrelse, ikke bare i en skarp fortælling på 60 minutter, men som medløber i et masterclass-maraton i bitterhed, med en varighed på 3 timer og 15 minutter, stiller flere spørgsmål til publikum end til forestillingen…
I Den vilde robot får vi historien om ROZZUM 7134, eller “Roz” som hun også bliver kaldt. Roz er en robot, der efter et skibsforlis ender på en ubeboet ø fuld af vilde dyr. Hun er programmeret til at hjælpe mennesker, men uden nogen former for menneskelig kontakt, går hun metodisk til værks og beslutter sig for at tilpasse sig sit nye miljø i naturen, så hun i stedet kan hjælpe dyrene. Gennem algoritmiske observationer, lærer hun langsomt dyrenes sprog og adfærd. Roz er dog stadig en robot, så det er ikke lige let at passe ind i øens meget firkantet økosystem. Hun danner dog et særligt bånd til en lille gås, som hun utilsigtet adopterer, og deres forhold bliver startskuddet til en rejse, der udforsker vidtrækkende temaer lige fra familie, venskab, overlevelse, og hvad der afgør, om man er levende…
Læs mere
Fem år efter den enormt succesfulde genfortolkning af Batmans ærkefjende, Jokeren, er det nu blevet tid til efterfølgeren, Joker: Folie á Deux. Det store spørgsmål har dog hele tiden været, hvorfor skulle man overhovedet lave en toer og i så fald, hvad skulle den handle om? Den oprindelige Joker udmærkede sig nemlig ved at etablere sit helt eget univers og fuldstændig afdække, hvem manden bag klovnen var, og hvorfor han endte som han gjorde. En karakterudforskning, der var så gennemført, at den kastede de fineste filmpriser af sig…
Læs mere
Som der står skrevet i programmet, så er der mange, der har købt billet til noget, de ikke ved, hvad er. Det er ikke megen information, der er sluppet ud. Det er altså en tillidserklæring af de helt store, og allerede inden premieren er der ikke mange billetter tilbage til en forestilling, der har sidste spilledag i slutningen af november.
Det er lidt af et pres. Der er noget at leve op til.
Men jeg er overbevist om, at man kunne høre klapsalverne og jublen på hele Frederiksberg, da det kunstneriske kollektiv bukkede til premieren lørdag eftermiddag…
Det er en gentagende replik hele forestillingen igennem, og det ER på mange måder stadig synd for menneskene. Der er intet nyt under solen, og de refleksioner som August Strindberg havde og skrev ned dengang i 1901, midt i en livskrise, er de samme refleksioner og tanker, de fleste af os har nu 123 år senere. Officeren undrer sig over det ulogiske i at slå ihjel, advokaten kan ikke vaske sine hænder rene, den, der arbejder mest, men tjener mindst, ved det, men ikke, hvad der kan gøres ved det…
Læs mere
Det går stærkt, næsten for stærkt, når vinderen af den landsdækkende manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere, Nicolaj Dissing Schledermanns forestilling, En sommerdag i oktober, lige nu bliver spillet på Teater V i Valby.
På en varm og solrig efterårsdag besøger Ida sine forældre i deres nye kolonihave. En dag med alt andet end høflig familiehygge udvikler sig til et mareridt for Ida, der pludselig skal tage stilling til kødædende egern, deforme pindsvin og ikke mindst sine forældre, der er på galoperende virkelighedsflugt.
Det, der starter som en absurd komedie, bliver lige så langsomt forstyrret af en forfærdelig virkelighed, som datteren ikke er villig til at se bort fra, og ender som en grotesk horrorfortælling…
