Alt er ved det gamle

M. Night Shyamalan er tilbage, og denne gang med endnu en mystisk thriller til samlingen, med den ildevarslende titel, Old.

Og fra første færd er man godt klar over, at det er en film fra M. Night, på både godt og ondt. Der er tidspunkter i filmen, hvor jeg helt oprigtigt talt blev rørt til tårer, men der er også en hel masse scener, hvor jeg ikke kunne lade være med at bare rystede med hovedet i ren forundring og rystelse over, hvor fjollet og latterligt hans historier nogle gange kan være. Eftersom jeg har svoret, at jeg ikke vil afsløre nogle plotelementer, kommer jeg ikke til at skrive mere uddybende om fortællingen, men jeg vil dog pointere, at twistene stadig lever i bedste velgående.

Det, du forventer
Til at vækker historien til live, har M. Night castet en lang række dygtige skuespillere, såsom Gael Garcia Bernal, Rufus Sewell og den måske mindre kendte, men ikke desto mindre lige så nævneværdige Vicky Krieps. De spiller det bedste de kan, men som så mange andre gange før, er manuskriptet ikke altid lige skarpt. Dialogen er ofte meget fortænkt, karakteriseringerne, udover vores fire hovedpersoner, er ikke ligefrem flerdimensionelle, og det hele er så konceptdrevet, at menneskeligheden nogen gange bliver skubbet til side, til fordel for symbolikken.

I disse moderne tider, hvor hele underholdningsindustrien, og særligt Disney med Marvel i hånden, med nærmest kirurgisk præcision konstant spytter fokustestede film ud, uden nogen som helst form for kunstneriske aspirationer eller kreativitet, så er det forfriskende at se en film som Old, der – på godt og ondt – tydeligvis er én persons vision projekteret op på lærred. M. Night Shyamalan er krediteret som instruktør, forfatter og producer, og med en filmkarriere, der har varet i mere end 20 år, ved du også efterhånden hvad du får. En ujævn, men også særpræget filmoplevelse, der altid efterlader noget at tale om, fordi de er fuld af skæve idéer og observationer.