Teatermagi til børnene
Hvad Lucy fandt derinde
Allerede når man nærmer sig Odense Teater, kan man se, at magien er begyndt. Teaterbygningen bliver lyst op i blåt og ser ud som om, at Jadis, den hvide heks, har teatret i sin magt.
Når man går igennem døren og ind i varmen, bliver man mødt af en gennemført klædeskabsramme med ophængte jakker, så man selv får lov til at gå igennem klædeskabet og ind i en eventyrlig verden. Teatret.
På scenen inde i salen står det rigtige klædeskab klar, og for dem, der kender historien i forvejen, begynder forventningerne at stige. Forestillingen er ikke engang begyndt, men kærligheden til forfatteren C.S. Lewis og det univers, han har skabt, er i høj grad til stede.
Løven, heksen og garderobeskabet blev udgivet i 1950 og oversat til dansk i 1968, men alt i historien er gyldigt den dag i dag, også omskrevet til scenen af Maria Kjærgaard-Sunesen, der har fokuseret på barnets evne til at dagdrømme sig gennem svære tider.
Aslan kommer
Under 2. Verdenskrig bliver de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy sendt ud til en gammel professor på landet, mens London er udsat for luftangreb og bombardementer.
En dag under en gemmeleg finder den yngste af de fire søskende, Lucy, et gammelt garderobeskab.
Hun går ind i skabet, som viser sig at være indgangen til det fortryllede land Narnia.
Her skal de fire børn på hver deres måde vise deres værd, mens publikum bliver præsenteret og konfronteret med det gode, det onde, frygt, tilgivelse, magi, genopstandelse, julemanden og talende dyr.
Det er en stor mundfuld, men meget af det lykkes for Odense Teater, som insisterer på at kalde det en familieforestilling, hvilket er sandt i begyndelsen, men som minutterne går, bliver der mere og mere talt til de mindste i salen, mens resten af familien bliver en lille smule hægtet af.
Det skyldes nok mest beslutningen om, at dyrene i Narnia skal bevæge sig som dyr, selvom de går på to ben og ligner et menneske i et kostume. Det virker selvfølgelig på de helt små, og Narnia er jo i høj grad en verden, hvor der skal drømmes og fantaseres, men de indstuderede bevægelser, hver skuespiller har givet eller fået til det dyr, de spiller, ligner og minder om en øvelse til scenekunstskolens optagelsesprøve.
Den mægtige løve Aslan, skrevet med store referencer til kristendommen, er blevet reduceret til en yeti eller sasquatch i rustning, der går som Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean.
Det er så ærgerligt, for Peter, Susan, Edmund og Lucy er med alle deres kostumer vidunderligt gennemførte. Det samme gælder Hr. Tumnus, den hvide heks og et par af de andre karakterer.
Der er for de lidt større i salen et stort skift fra før til efter, at Aslan ankommer.
Mikkel Bay Mortensen og forestillingen gør alt, hvad der står i deres magt, men rammer kun de mindste med de beslutninger. Det modsatte kan siges om portrættet af professoren, som rammer alle i sin lune og forståelse for børnenes behov.
Heksens Triumf
Scenografien er hele vejen igennem forestillingen den ene triumf efter den anden.
Legen mellem det minimalistiske og det overdådige er samtidig med udnyttelsen af dybden og spejlingen af gulvet magisk at se på. Sammen med lys og lyddesignet kommer både det gamle England og Narnia til live.
Den hvide heks’ kane er et isbjerg, der knager og buldrer gennem træerne, og hver gang det onde og det kolde dominerer scenen, kravler det mindre publikum over til det større publikum, og det er, som det skal være. Teatret må også gerne være farligt, for det er her, vi lærer os selv at kende.
Forestillingen Narnia – løven, Heksen og Garderobeskabet er måske ikke det mest åbenlyse valg til en juleforestilling, men Odense Teater har set styrken i fortællingen, og langt hen ad vejen er det en magisk rejse med meget på hjerte og en glimrende introduktion til C.S. Lewis, der forhåbentligt giver lyst til at udforske mere af Narnia.
NARNIA – LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET spiller fra 14. november til 28. december 2024. På Odense Teater. Store Scene. Varigheden er ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause.
Anbefales fra 6 år.
Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Ayshan Qvortrup, Malte Conradsen, Frederikke Thomassen, Mikkel Bay Mortensen, Natalí Vallespir Sand, Anders Budde Christensen, Louise Davidsen, Gerard Carey Bidstrup, Oskar Bjarke Windfeld, Laurids Skovgaard Andersen, Kasper Krassimir Jensen, Elisabeth Künkele, Mia Lerdam, Aviaya Rønnow Steinø. Iscenesættelse: Maria Kjærgaard-Sunesen. Af: Glyn Robbins Efter Roman Af C.S. Lewis. Scenografi Og Kostumer: Karin Betz. Lysdesign: Simon Holmgreen. Lyddesign: Erik Christoffersen. Koreograf: Esther Lee Wilkinson. Komponist: Sjur Miljeteig.
