En underfundig og tankevækkende fortælling
I komediedrama Munken og geværet tager instruktør Pawo Choyning Dorji os med til Bhutan. Det lille sydasiatiske land i Himalaya er det sidste land, der får demokrati i 2006. Landet ligner på mange måder stadig et feudalt samfund, men står nu over for noget af en omvæltning. Forandringens vinde er også nået til budisterne, og derfor bliver en unge munk sendt på en mission for at finde to skydevåben, som hans åndelige leder er overbevist om kan skabe fornyet balance i verden.
Det lyder måske som et usædvanligt setup, og det er da dog også. I virkeligheden handler det ikke så meget om store tanker eller selve missionen, men mere om, hvordan den globale kulturimperialisme er med til at farve os alle, og så alligevel ikke. For på den unge munks færden møder vi folk fra alle samfundslag, og med ambitionsniveauer, der rangerer fra ønsket om at vinde valget og magten til andre, der bare gerne vil have deres stilfærdige hverdag til fortsat hænge sammen.
Ikke så forskellige igen
Som dansker, der intet kender til hverken bhutansk historie eller kultur, er det en underfundig oplevelse at blive præsenteret for befolkningen af dette land, der rummer så mange genkendelige egenskaber, også selvom vores tilværelse ikke kunne være mere forskellig. Fuld af humor og charme, bliver man langsomt opslugt af den finurlige humor, de skarpe politiske skildringer, og ikke mindst de mange flotte billeder af et landskab, der stadig er i besiddelse af en vis uskyld – i hvert fald lidt endnu.
Munken og geværet er en både spøjs og tankevækkende historien om Jordens yngste demokrati. Som et mikrokosmos, i både overført og bogstavelig betydning, bliver der taget hånd om mange af de problemer, vi alle er blevet tvunget til at forholde os til, i takt med den moderne verden vi alle lever i, i dag. Fx er de ironiske referencer til Daniel Craigs James Bond en konstant påmindelse om, at vi alle er mere forbundet, end vi måske lige går og tror. Man ender i hvert fald med at være sikker på, at de vigtige ting her i livet, ikke er så komplicerede, som vi har en tendens til at gøre dem.
