Et rigtigt mumi-eventyr
Den finske kulturarv, mumitroldene, er tilbage, og denne gang er det i biograffilmen Mumifars eventyr. Eventyret, der er en del af Rabalder Bio – en nøje udvalgt samling af tilbud til de mindste biografgængere – tager os meget passende med på en rejse, der fortælles i form af en godnathistorie. Den unge mumitrold, Mimi, bliver syg efter et hvepsestik, og for at opmuntre ham fortælle Mumifar om sin eventyrlige ungdom. En ungdom proppet til randen med skæve eksistenser, som kun kan eksistere i det særpræget univers.
Helt sin egen
I en tid, hvor alle film efterligner hinanden, er det forfriskende, at mumitroldene stadig ligner sig selv. Animationen er øjensynligt en blanding mellem papmache og stop-motion, og selvom det hverken er overdådigt eller ligner de computergenerede film, som man efterhånden har vænnet sig til at se i biografen, passer det perfekt til lige netop denne historie.
Passende er de danske stemmer også, hvor særligt Caspar Phillipson i rollen som Mumifar er værd at fremhæve. Phillipson har ikke bare en behagelig stemme som den aldrende fortæller, men lægger også stemme til den yngre mumitrold, der ligeledes lyder noget mere pjusket og forvirret. Det er fornemt uden at gøre noget stort væsen af sig.
Det samme kan man sige om Mumifars eventyr som helhed. Det er et fornemt lille eventyr, der meget modigt, tør have sin egen æstetik, og som helhjertet fortæller en historie til de mindste, for de mindste. Filmen kommer nok ikke til at vinde et hav af priser, men den fungerer som det, den er – hygge for familien i alle aldre.