DER ER INTET SÅ RÅT SOM EN UNG KVINDES LÆNGSEL
Hvordan kommer en helt ung piges begær til udtryk? Og hvad sker der med et ungt menneske, når det mørke, der omgiver hende, bliver en besættelse? Det er nogle af de spørgsmål, der driver teaterstykket ‘Mørkt Forår’.
Det er store spørgsmål, der bliver kastet mod publikum, og heldigvis, for vi lever i en tid, hvor overskriften på de fleste begyndende samtaler er, træd varsomt. Men her bliver der stillet skarpt på de tanker og følelser, der ellers kravler rundt i skyggerne. Her bliver der skrevet med stort og råbt op, i stedet for gemt væk og visket. Ikke bare tanker opstået og følt nu i 2022, men de væsner, den lyst, skam, indfald og idéer, der altid har været i et ungt menneske, der balancerer mellem barndommen og et begyndende voksenliv, bliver båret frem og lyst op.
I forestillingen Mørkt forår møder vi en ung pige, der vokser op i efterkrigstidens Berlin, med en fraværende far og et anstrengt forhold til sin mor. I et forsøg på at flygte fra sit klaustrofobiske barndomshjem forsøger pigen – spillet af Mathilde Arcel – at stille sin længsel gennem en grænseløs seksuel appetit.
Mathilde Arcels portræt er så gennemført, at man som voksent menneske skal gøre sig umage for ikke at råbe op fra stolerækkerne, for derefter at løbe op på scenen for at hjælpe og yde omsorg som kompensation for den manglende ømhed, og det kæmpe afsavn karakteren oplever.
Foto: Camilla Winther
Ord er ikke altid en nødvendighed
Især mimikken er fremtrædende og fejlfri i sin fortælling. Det beviser alle på scenen, men Peter Christoffersen, som spiller fire roller, virker så ubesværet af de store skift og personlighedstræk, der følger med, at jeg får lyst til at se forestillingen igen bare for at låse mig fast på hans præstation alene, og opleve de detaljer hver af de fire karakterer har fået.
Musikken, der akkompagnerer denne unge piges rejse, er minimalistisk, men hver gang rammende med det helt rigtige nålestik til at forstærke der, hvor fysikken ikke kan finde frem alene.
Foto: Camilla Winther
Forestillingens helt store styrke er dens formåen til at få afvæbnet sit publikum
Et barn og seksualitet er en ubehagelig ting i samme sætning. Medmindre du selv er barn. Det er de helt store eksistentielle følelser der arbejdes med, men publikum bliver gang på gang forført af forestillingens lune, vi sidder og smiler og smågriner for sekundet efter at blive skubbet ud i mørket. Det er aldeles forfriskende at blive udfordret på denne måde.
Tak, fordi der stadig er nogen, der tør.
Mørkt forår spiller fra 08. september til 07. oktober 2022.
Edison som er en del af Betty Nansen teatret.
Varigheden er ca. 75 min uden pause, tirsdag – fredag kl. 20. lørdag kl. 16.
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet Betty udvikler i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
MEDVIRKENDE Mathilde Arcel, Peter Christoffersen, Marcus Alexander Roydes, Alma Toaspern MANUSKRIPT Unica Zürn FORLAG Merlin Verlag OVERSÆTTELSE Steffen Skaarup, dansk forlag: Sidste Århundrede DRAMATISERET AF Amanda Ginman og Sonja Ferdinand INSTRUKTION Amanda Ginman SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN Karin Gille KOREOGRAFI Sebastian Kloborg MUSIK Jenny Rossander aka Lydmor LYSDESIGN Christian Alkjær LYDKONSULENT Søren Knud
