En alt for rodet komedie

I Mødregruppen følger vi Line (Danica Curcic), der bor i Hong Kong med sin mand Bjørn og deres lille søn. De lever et rigtig luksuriøst liv væk fra lille Danmark, takket være Lines familievirksomhed. Deres overdådige liv falder dog fra hinanden, da Line fanger Bjørn i seng med deres barnepige. I rent raseri rejser Line væk med deres søn, til det eneste sted hun tror Bjørn aldrig vil finde hende – Korinth i Sydfyn.

Da de lander er kreditkortet spærret, så Line bliver nødt til at taget kontakt til sin kusine og tidligere bedste veninde, som hun ellers har taget forgivet, da hun ikke har nogen andre at spørge om hjælp. De er ikke meget for at hjælpe hende, men Line får alligevel sneget sig med til Majas mødregruppe, hvor de lystigt deler ud af mødre-problemer, og gerne vil hjælpe hende med at beholde myndigheden af sit barn. Spørgsmålet er bare om det er for sent at blive genforenet, med alt det man har taget forgivet.

Blanding af komedie og drama
Vi bruger meget af tiden i selskab med mødregruppen, og i klassisk komediestil, er karaktererne også nogen klare arketyper. De repræsenterer forskellige ’mødre-typer’. Vi har den rolige og jordnære, den unge og energiske, den homoseksuelle og den autoritære. Tilsammen skaber det en god dynamik, hvor de forsøger at rumme hinanden, trods deres forskellighed. Det ærgerlige og paradoksale ved alle disse arketyper er dog, at der ikke også er en heteroseksuel mand med i gruppen. Det ville ellers have skubbet lidt til, hvem der ”traditionelt” er med i en mødregruppe.

Selve mødregruppen er dog ikke vildt morsom. Filmens sjoveste karakter er faktisk Majas ægtemand, Mikkel (Martin Høgsted), der som den eneste i filmen, siger de ting publikum tænker, og får fyret nogle sjove kommentarer af undervejs. Han er dog kun comic-relief, men jeg ville ønske, at han havde spillet en større rolle.

Når det kommer til dramaet, er der to sideløbende historier. Den ene er det anspændte forhold mellem kusinerne Maja og Line, og så er der skilsmissen mellem Line og Bjørn. Begge historier er meget forudsigelige, og selvom traileren måske leder en til at tro, at skilsmissen fylder mest i historien, så er det faktisk konflikten mellem kusinerne, der tager mest skærmtid. Desværre fører alle deres skænderier ikke til nogen dybde, men i stedet en forvirrende oplevelse, da der ikke er noget centralt plot, som begivenhederne udspringer af. For med to så enkle sideplots i centrum, er det hele meget forudsigeligt. Allerede efter fem minutter, havde jeg regnet slutningen ud, og det er altødelæggende for dramaet.

I sidste ende, er det ikke bare historien, som sidder mellem to stole, men også hele filmen der gør. Jeg havde håbet, at jeg ville blive godt underholdt undervejs, men humoren faldt hele generelt til jorden. Det kan måske være, fordi jeg ikke er mor, men det er i hvert fald min oplevelse.

Mødregruppen er en film, jeg ville anbefale til mødre, folk der har været i en mødregruppen eller ønsker at se en film, om at ”starte forfra” og gå på opdagelse, for at finde sig selv igen. Budskabet er soleklart, men hvis filmen skal nydes, skal det også være i det rigtige selskab.