Mission: Impossible – Rogue Nation gør det umulige, den er den bedste i serien.

Det er noget af en vovet udtalelse, så lad mig bare gå i gang med at forklare mig.

I Rogue Nation følger vi stadig agenten Ethan Hunt, spillet af Tom Cruise, der sammen med sit hold af IMF-agenter (Impossible Mission Force) skal sørge for at holde verden sikker. Denne gang er det dog ikke bare en svensker, der vil sprænge verden i luften, men derimod en ond ”anti-IMF” organisation, ved navn The Syndicate, der ønsker at forandre verden, gennem ”ulykker” og manipulation uden, at nogen ved, at de eksisterer – undtagen Ethan Hunt selvfølgelig. Det er et meget simpelt plot, og hvis man tilføjer en femme fatale, i form af svenske Rebecca Ferguson, så kan de fleste nok godt forstå, hvad filmen går ud på. Ambitiøst er det ikke, men det er heller ikke historien som man ser Mission Impossible filmen for, der er action sekvenserne, og denne gang er det faktisk nervepirrende.

Mest intense action sekvenser i serien.
I modsætning til den forrige film er action sekvenserne mere jordnære, selvom der stadig ikke er nogen decideret jordforbindelse, og det giver nogle af seriens allerbedste scener. Lige fra filmen går i gang, hvor Cruise, undskyld Ethan Hunt, holder fast på et fly, der letter, til en bil/motorcykel jagt og over til en meget cinematisk og ekstremt flot filmet infiltreringsmission under en operaforestilling, så er det hele utroligt medrivende, og vores helte slipper kun væk på et hængende hår. Det ville være synd, at afsløre mere, men lad det bare være sagt, at det kun bliver bedre.

Det hele har aldrig været bedre filmet, og følt mere spændende, og det er netop, fordi filmen tør nedtone de overdrevne dimser og superhelte elementer, og i stedet give sig selv tid til at fortælle sin historie, og action, på en måde, så man kan nyde biografoplevelsen, i stedet for at skynde sig igennem en række kunstige computergenerede eksplosioner.

Spiongenrens faldgrupper.
Det eneste negative er de “kiksetheder”, der opstår som en bivirkning af spiongenren, Tom Cruises åbenlyse alderdom og den, i sidste ende, ikke særligt intimiderende skurk.

Skurken, som tilbringer det meste af tiden i baggrunden er, på trods af hans enorme organisation og magt, den klassiske ”skakskurk”, der har tænkt 10 træk ud i fremtiden, ind til han så alligevel ikke har det. Det er ikke ligefrem særligt uhyggeligt, men han fungerer og har i det mindste en plan.

Tom Cruises alder bliver flere gange tydelig, og selvom vi slet ikke er på niveau med Roger Moore i A View to a Kill, så er der enkelte steder, hvor manden bare ser gammel ud, så det får en til at tænke på, om faklen måske skal gives videre i den nærmeste fremtid. Derfor er det bare besynderligt, at den “unge” aftager, i form af Renner bliver sat så meget på sidelinjen, at hans største stunt er at løbe efter en bil – En løbetur som han endda må dele med Tom Cruise selv.

Renners rollen bliver i stedet udfyldt af Rebbeca Ferguson, der spiller den mystiske Isla Faust, som ingen ved, hvor hendes loyalitet ligger. Hun gør det så overraskende godt, at man bare må ærgrer sig, når hun nok med al sikkerhed ikke vender tilbage til serien.

Alle disse problemer er dog i småtingsafdelingen, og er på ingen måde distraherende fra en film, der på mange måder er mere afbalanceret og spændende end tidligere, og hvor den overdrevne komiske brug af Simon Pegg i den forrige film er blevet nedtonet, så det er til at holde ud.

Mission: Impossible – Rogue Nation er uden tvivl den bedste i serien. Mange af seriens tidligere mangler bliver adresseret og håndteret på ordentlig vis. For første gang har vi et kvindeligt modstykke, og en værdig partner til Ethan Hunt, i form af Rebecca Ferguson, der er en dragende femme fatale igennem hele filmen, og så har action sekvenser aldrig været mere gribende. Der er åbenlyse problemer med skurken, og filmen kan stadig ikke undgå nogle af de kiksede momenter, der følger med i spiongenren, men det hele er så spændende og medrivende en oplevelse, at man ikke kan være andet end godt underholdt.

Den perfekte Mission Impossible film lader stadig vente på sig, og ingen ved om 53-årige Cruise stadig har en til film i sig, men i mellemtiden vil jeg anbefale og nyde at gense det femte skud på spion stammen.