Enkel, men effektiv

Min sommer i Provence er en rigtig hyggelig coming-of-age film. Den er i og for sig ikke synderligt revolutionerende, men det betyder ikke det store, når tingene hænger så godt sammen. Man ikke bare kommer ind på livet af den 10-årige Marcel, der hver sommer tager med sin familie til deres sommerhus i Provence, men man rejser også tilbage en svunden tid, hvor barndommens uskyldige eventyr var altdominerende.

Perfekt sommerstemning
I denne overgangsperiode, hvor man stadig er barn, men langsomt begynder at forstå mere af de voksnes verden, bliver hele ens virkelighed sat på prøve. Det er ikke overraskende også det, som Marcel bliver udsat for, da han pludselig bemærker, at hans forældre måske ikke er de endimensionelle dydsmønstre, som han gik og troede, hvor det ellers intuitivt enkle forhold til bondedrengen Lili bliver sat på prøve, for ikke at glemme, at han med en betragter de jævnaldrende piger i et andet lys.

Filmen fungerer allerbedst, som et stemningsbillede af den tid, som vi alle går igennem, men aldrig kan rejse tilbage til, og kombineret med de naturskønneomgivelser, er det ikke svært at leve sig ind i den romantiske og håbefulde stemning, også selvom ikke alle begivenhederne er lige rosenrøde. Min sommer i Provence er som sagt ikke nogen stor filmrevolution, men som et kærkomment sidestykke til de solrige sommermåneder, er den slet ikke så ringe endda.