Musikalsk heartbreak-komedie baseret på Stine Pilgaards roman
Vi er ikke gået fra hinanden, du har forladt mig
Lige som i bogen, Min mor siger, så er de første ord i forestillingen: ”Min mor synes, at jeg skal komme op i hendes sommerhus nu, hvor jeg har ferie.” Bogen, skrevet af Stine Pilgaard i 2012, er en samling af korte uddrag fra samtaler, der handler om at føle sig misforstået og ensom, mens man vælger kynismen som skjold at gemme sig bagved.
Det er oplagt og noget nær den perfekte opskrift, at oversætte disse korte uddrag til monologer tilsat nykomponerede popsange, der bruger romanens søhestemonologer.
Det er Laurits Emanuel (Fyr og Flamme), der er forestillingens popsmed, hvor han sammen med Sofie Torp og Nina Rask giver baghjul til mange andre popligegyldigheder, der ellers har overtaget diverse playlister. Man kan håbe og drømme om en udgivelse af sangene, når forestillingen er færdig.
Forestillingen, Min mor siger, handler om en ung kvinde, spillet af Sofie Torp, som efterhånden er blevet et slags synonym i forbindelse med forfatteren Stine Pilgaard, der bliver forladt af sin kæreste. Hun flytter ind i sin fars præstegård, men i stedet for fordybelse og ro, blander en ellers velmenende omverden sig i forsøget på at reparere noget, der måske bare skal have lov at være i stykker i et stykke tid.
Man har altid brug for sin mor, siger min mor
Hvis man ser bort fra et par navnereferencer, der tydeligt efterlod det yngste publikum søgende efter tekstens budskab, må det, med meget store bogstaver, slås fast, at Aveny-T endelig har fået den publikumssucces, som de har ledt efter og tilmed også til det ønskede publikum, som de har bejlet efter at blive repræsentanter for.
Der er slet ikke nogen tvivl om, at foyerscenen kan ramme noget intimt, men det er dejligt at være tilbage inde i salen, hvor scenografien, som har været gennemgående i alle tre forestillinger huskunstnerne har stået for, virkelig får givet rummet noget fylde og en følelse af højt til loftet.
Sofie Torp er i topform. Det sarkastiske og kyniske karaktervalg bliver aldrig for energidrænende og virker underligt charmerende, trods den tydelige forsvarsmekanisme alle forældre ellers kan se i deres teenagere, og deres rejse langt ind i voksenlivet.
Så skal det samtidig siges, at vælger Sofie Torp livet på den musikalske landevej, så er der, som før nævnt, allerede mere talent at arbejde med, end det meste vi ellers bliver præsenteret for i øjeblikket.
Laurits Emanuel har sejret som komponist, men giver også en ro og fornemmelse af et menneske, der befinder sig godt på en scene.
Nina Rask har valgt en mere anonym tilgang til sit bidrag. Der er virkelige sjove øjeblikke og en god præstation som prædikant, men en måske selvvalgt minimal ansigtsmimik står i kontrast til Sofie Torp og gør, at det mislykkede forhold, der er hele omdrejningspunktet, ikke helt føles som noget, der var kærlighed en gang.
Mulle er min spindoktor
Forestillingen, Min mor siger, efterlader publikum i berusende godt humør, hvilket er morsomt i sig selv, da temaet er alt andet end morsomt. Men menneskets behov for at spejle og genkende sig selv i håbet, og forsikringen om ikke at være den eneste, der har eller har haft det sådan, er en stor medspiller. Det ved forestillingen, og den giver gavmildt i sin lyse tone håb om, at kærligheden og forståelsen stadig findes derude et sted.
Min mor siger spiller på Aveny-T frem til den 2. marts. Men hvis du er i nærheden af Aarhus, så spiller forestillingen i Musikhuset den 8. og 9. marts.
MIN MOR SIGER spiller fra 27. januar til 02. marts 2024. På Aveny-T
Varigheden 80. minutter. uden pause.
Medvirkende: Sofie Torp, Nina Rask & Laurits Emanuel. Iscenesættelse: Signe Hørmann Sørensen. Musik: Laurits Emanuel. Scenografi: Simone Bartholin. Lysdesign: Rosa Birkedal. Foto: Amanda Bødker.
