En mor, der aldrig giver
I den hjertevarme film Min mor giver instruktør Ken Scott os en noget atypisk selvbiografi. For historien tager måske udgangspunkt i Roland Perez’ liv, men handler måske i højere grad om hans mor, Esther, spillet af Leïla Bekhtis.
For moren Esther er familie alt. Hun værner om alle sin børn, så da hendes yngste, Roland, spillet af Jonathan Cohen, bliver født med klumpfod, accepterer hun ikke bare, at han ikke kan leve et normalt liv. På trods af samfundets fordomme, der gerne vil sætte ham i en kasse, gør Esther alt hvad hun kan, for at han skal have så godt en liv som muligt.
Alt dette er selvfølgelig godt, når man er barn, men det store spørgsmål er, hvordan forholdet udvikler sig i takt med at Roland bliver voksen.
Et afmålt portræt
Det er en historie, hvor så meget kunne gå galt i eksekveringen. For Esther kunne så let blive en forfærdelig skikkelse, der ender med at være til mere skade end gavn for sin søn. Fx er scenerne, hvor Esther gentagende gange ignorerer lægernes råd tvetydige, for handler det om, at hun gerne vil sin søn det bedste, eller kan hun bare ikke acceptere, at hendes søn falder uden for normalen.
Heldigvis formår Ken Scott at skabe en balance mellem yderpunkterne, så alle karaktererne fremstår flerfacetteret og menneskelige. Det afdæmpede fortælletempoet hjælper også på dette, da det skaber rum til at tankerne kan vandre. Man begynder også selv at tænke over ens eget liv og forhold til sin mor, og så er det svært ikke at blive rørt af historien.
For selvom manuskriptet måske er startet som en selvbiografi af en mand med klumpfod, er det endt som en universel fortælling, vi alle kan spejle os i.
Min mor er en rørende og inspirerende film, der med sin underspillede humor formår at skildre alvoren i en mors ubetinget kærlighed. Kemien mellem Leïla Bekhtis og Jonathan Cohen er mærkbar og betændt, som alle tætte relationer mellem mor og søn, og dybden i deres forhold er det, der bærer filmen hele vejen igennem.
Alt i filmens præsentation er ikke perfekt, men sådan er familielivet heller aldrig.
