Emilia Clarke er smuk som altid, men historien halter efter.

Hvad er den værste skæbne, man som ung, rig og eventyrlysten, kan forestille sig? At miste sin formue? Gifte sig med den forkerte? Eller måske blive lam fra halsen og ned? De fleste vil nok mene at lammelse må være den værste skæbne, ligegyldigt hvilket liv man har levet før.

Da den unge Will Traynor en helt almindelig regnvejrsmorgen begiver sig mod arbejdet, efter at have taget afsked med sin blonde, slanke og sexede kæreste, kommer han ud for en ulykke, som ødelægger hans rygmarv og resulterer i en lammelse af hele kroppen fra halsen ned.

Will er netop en rig, stærk og eventyrlysten ung mand, med smag på livet, adrenalin og smukke kvinder, men med sin førlighed mister han også sin lyst til at leve.

Louisa Clark er derimod en direkte modsætning til Will. Hun trives i sit trivielle liv, hvor hun stadig bor hos sine forældre i en lille landsby. Her har hun sin kæreste, en ægte løbeentusiast, sit arbejde i den lokale bager og en familie at forsørge, nu da hendes far er blevet arbejdsløs. Selvom Lou, som hun bliver kaldt, ikke har ret meget at gøre godt med, hverken på eventyrskontoen eller pengepungen, så er hun fuld af energi og livsglæde.

Men da hun mister sit arbejde i bageren, og i stedet ansættes hos Will Traynor som en form for hjemmehjælp, bliver hendes energiske og muntrer jeg for alvor sat på prøve.

En sød, men konventionel historie.
Filmen Mig før dig er en helt klassisk kærlighedsfilm, hvor to modsætninger mødes, lærer af hinanden og langsomt smelter sammen. Vi følger Will igennem hans rejse mod at elske sig selv igen, og Lou i hendes rejse mod at skabe en identitet udenfor hendes familie. Det er en ganske sød historie, krydret med lidt aktiv dødshjælp og utraditionelle måder at anskue og leve livet på. Men desværre løfter filmen sig ikke over, at det ”bare” er en romantisk film.

Det havde næsten været bedre, hvis filmen kun handlede om de to og deres kærlighed, eller om aktiv dødshjælp. I al fald er Lou en alt for irriterende karakter, som man slet ikke kan holde ud at se på igennem hele filmen. Hvilket er ærgerligt, da hun spilles af selveste Daenerys fra Game of Thrones, nemlig Emilia Clarke. Men de lange sekvenser med nærbilleder af Emilia Clarkes ansigt, som skærer grimasser under en barbering af Will Traynor, som om hun var ved at male et Monet, bliver simpelthen for meget i længden. Det muntre og lettere excentriske kommer ikke naturligt til Emilia Clarke, og derfor virker hun helt malplaceret i denne film.

Der er ellers masser af muligheder for at tage skridtet videre, og dyrkede det grå og regnfulde landskab noget mere, eller og tage det sørgelige og bitre lidt mere til sig, så man for alvor kommer tættere på de tunge spørgsmål og dilemmaer, der ligger i aktiv dødshjælp. Derfor ender det hele med at blive en noget flad og irriterende film, når Emilia Clark løber rundt i finurligt tøj, og tror hun kan redde verden med sin personlighed. Særligt, når der er potentiale til så meget mere.

Jeg giver derfor filmen tre stjerner.

En for historien som egentlig er god nok men udførelsen halter desværre.
En for den altid smukke Emilia Clark, som kæmper en brav kamp i en rolle, som desværre ikke passer hende overhovedet.
Og en for det altid smukke og dystre landskab, som filmen er optaget i.