Et fornemt portræt af et tragisk menneske

Løfte ved daggry er en biografiskfilm om den kendte franske forfatter Romain Gary. Baseret på forfatterens autobiografi, møder vi Gary i slutningen af hans liv, mens hans kone læser romanen. Gennem denne ramme, rejser vi som publikum også tilbage i tiden og ser hans liv, fra barnsben i Litauen, studenterlivet i Paris og ikke mindst konsekvenserne af 1. verdenskrig som jøde.

Det er en meget klassisk fortællestruktur, hvor vil skal hele den historiske persons liv igennem. Oftest betyder det, at der ikke er tid til at komme i dybden med noget, som f.eks. i Bohemian Rhapsody, hvor vi ikke en gang ser bandet komponere en sang, men sådan ender det heldigvis ikke her. Vi får ganske vist ikke læst nogen af Garys værker højt, men hans livshistorie, bliver brugt til at vise, hvem det er, der har stået bag de store franske værker, og i hvilken kontekst de skal forstås. Vi får også lov til at se, hvordan han skriver sit hovedværk, mens han dagligt flyver med bombefly, hvilket alt andet lige sætter hans værker i relief.

Gainsbourg stjæler filmen
Charlotte Gainsbourg er den helt store stjerne i filmen som Romain Garys mor Nina. Som Gary meget passende selv fortæller, var hun den altafgørende og vigtigste person i hele hans liv, og det kan man godt forstå. Nina var måske ikke det mest politiske korrekte menneske, eller for den sags skyld mest følsomme, men hun rummede et enormt gåpåmod, og forstod, at eftersom de er jøder, måtte hun gøre alt, hvad der stod i hendes magt for at give Romain de bedste forudsætninger, til når han blev voksen.

Den proces kan med et moderne perspektiv måske fremstå en smule hårdhændet. Det viser samtidig ikke bare, at det var en anden og hårdere tid, men gør også undervejs Nina til en mindeværdig skikkelse, som Gainsbourg spiller til perfektion. Pierre Niney, som de fleste nok vil huske fra Frantz, gør det også fornemt som den lettere neurotiske voksne Romain.

Løfte ved daggry, er et på samme tid intimt, men også meget storladent portræt af forfatteren Romain Gary. Vi skal hele hans livshistorie igennem, og det kan måske virke lidt overdrevent, men det lykkes faktisk at skabe et troværdigt portræt af en mand, der på mange måder aldrig rigtig var til stede i sit eget liv. Filmen bliver båret af fornemme skuespilspræstationer, og er helt klart en biograftur værd.