En delvist vellykket adaptation af en kortfilm.

I 2013 lavede David F. Sandberg den ca. tre minutter lange kortfilm Lights Out, som blev så populær at Sandberg nu tre år senere får udgivet den som spillefilm på næsten halvanden time. Spørgsmålet er så bare om der er nok kød på kortfilmsidéen til, at den kan strækkes ud over en hel spillefilm?

Filmen omhandler en familie som bliver plaget af et ondt spøgelse/monster ved navn Diana, som kun kommer frem når det er mørkt, og forsvinder når lys rammer det. Teresa Palmer spiller den voksne datter, Rebecca, som var blevet skræmt af Diana som barn, og nu finder hun så ud af, at hendes lillebror også bliver hjemsøgt af Diana. Hun vender derfor hjem for at forsøge at hjælpe sin lillebror samtidig med, at hun finder ud af at deres sindsforvirrede mor (spillet af Maria Bello) har en forbindelse til Diana.

Masser af konventionelle gys.
Umiddelbart er det lykkedes nogenlunde for Sandberg at få bygget en historie ud af idéen om et monster, der kun kommer frem når lyset slukkes. Der er plot nok til at udfylde spilletiden, og man føler ikke, at filmen bliver for langtrukken. Historien er dog ikke ekstremt interessant. Der forsøges at blive forklaret nogle familieintriger, især i mellem moren og Rebecca, men det bliver aldrig uddybet, og samtidig er der også en lidt intetsigende historie imellem Rebecca og hendes fyr, og hvordan de går fra bare at se hinanden til at blive kærester. Skuespillerne gør det dog fint nok, og den overordnede historie er okay som rammefortælling til det som er allervigtigst for en gyser; at levere gys.

Lights Out bruger generelt set de klassiske trick til at levere uhygge. Effekter såsom musik, lyd, mørke og obskure bevægelser fra den onde ånd bliver alle brugt hyppigt. Et par gange formod filmen at give mig et chok, og et par gange udnyttede den også sit lys/mørke tema på en ret opfindsom måde, men generelt set følte jeg dog aldrig rigtig en virkelige fastholdende knugende og skræmmende fornemmelse, og skræmmetricket, hvor at monsteret pludselig var kommet tættere på næste gang der kom noget mørke, virkede til sidst lidt overgjort.

Det er jo en meget subjektiv sag, hvilke ting der virker skræmmende på en når man ser film, og jeg tror da også at Lights Out kan frembringe nogle mægtige chok hos en del. Personligt fandt jeg dog uhyggen af blandet kvalitet, så for at svare på spørgsmålet i starten, kan jeg sige: delvist.