Skarp, humoristisk og intelligent

I Late Night hyrer den kvindelige late-night vært, Kathrine, en ny kvindelig skribent til sit team, der udelukkende består af mænd. Selvom den nye skribent, Molly, ikke har noget som helst erfaring med skrivning, får frygten for manglende mangfoldighed nogle uventede og morsomme konsekvenser. Det bliver ikke blot en kamp om køn og etnicitet, men også en forståelse imellem forskellige generationer.

Forrygende Emma Thompson
Alene konceptet er som en science fiction-film. På nuværende tidspunkt findes der ikke en eneste kvindelig late night vært. Utroligt som det end lyder, men det er bestemt ikke nogen overraskelse. For hvem pokker skulle det være? Kvindelige komikere er kun lige ved at komme til deres ret, og skal stadig belemres med fordommen om, at kvinder ikke er sjove. Derfor kan det ikke komme som en stor overraskelse, at vi fortsat mangler en kvindelige late night-vært.

Heldigvis har Mindy Kaling valgt at se bort fra vores virkelighed og har skabt en rolle perfekt til Emma Thompson. Hun er bare naturligt sjov, selvom hendes karakter minder om Meryl Streeps The Devil Wears Prada, hvor hun både er krævende og decideret uhøflig. Thompson får dog også et fornuftigt modspil af den begavede Mindy Kaling og ikke mindst John Lithgow, der ses i rollen som den støttende mand.

Præcis satire om privilegier
Der er sikkert nogle mænd, der har følt sig stødt, før de overhovedet har set denne film, men nu skal der heller ikke meget til, før man bliver fornærmet i disse dage. Man skal huske på, at Mindy Kaling startede med at skrive, og har udelukkende observeret forskellige tendenser i Hollywood, hvor en kvinde i på et skriveteam var uhørt.

Kaling gør dog klogt i, ikke blot at satirisere mænds privilegier, men at gør det ligeligt mod alle, inklusiv hende selv. Ingen kan vide sig sikre fra kritik. Alle karaktererne er udsat for deres egne privilegier, om man så er født som hvid mand med en god uddannelse eller man er en farvet kvinde i et moderne miljø, som bliver let påvirket af kritik. Filmens kvindelig hovedkarakter kan heller ikke undgå kritikken, selvom hun er chef, men bliver anset som gammeldags. Hvis Kathrine ikke følger med tiden, ryger hele hendes identitet. Og det er sågar en anden kvindelig chef, der er parat til at give hende sparket, hvorpå filmen viser den bestemt ikke er baseret på “girl-power”.

Jeg sad og grinede højlydt, men var også betaget af filmens kritiske tilgang – ikke blot til Hollywood, men også det generelle arbejdsmiljø, hvor der fortsat skal findes en balance i diversitet. Mindy Kaling er kommet langt fra sin rolle i The Office og gør brug af sin fremtoning og succes i Hollywood. Der er politiske undertoner, men de bliver aldrig for meget.

Satiren skal tages med et gran salt samtidig med, at budskabet omkring diversitet og mulighederne for at opnår dette, er stærkt præget af præstationen fra Emma Thompson og det skarpe manuskript af Mindy Kaling. En charmerende og perfekt kombi!