En fængslende film, der tvinger en til at gætte med hele vejen.

Paula Hawkins’ roman ”The Girl on the Train” fra 2015 var en kæmpe succes, og thrilleren formåede at fastholde millioner af læsere i spænding indtil sidste side. Det virkede derfor åbenlyst at romanen skulle adapteres til filmlærredet, og det er nu sket kun ca. halvandet år efter udgivelsen af bogen.

I ”Kvinden i toget” skifter vi mellem at følge tre forskellige kvinders (Rachel, Megan og Anna) perspektiv, hvoraf Emily Blunts karakter, Rachel, får mest fokus og fremstår som hovedrollen. Rachel er alkoholiker og er ved at gå op i spånerne efter hendes mand forlod hende for en anden kvinde (Anna). I sin togtur på vej til arbejde kører Rachel forbi sit gamle hus, som nu bebos af hendes eksmand og Anna, men Rachel er dog blevet mere opslugt af et andet hus tæt på hendes eksmands, hvor et ungt par giver Rachel håb om ægte kærlighed. Rachel bruger sine daglige togture på at udspionere den unge kvinde (Megan) og hendes mand, men en dag overværer Rachel noget, som hun selv opfatter som forfærdeligt, og derefter bliver hun rodet ind i en forsvinding og mulig mordsag.

Interesserevækkende whodunnit
Jeg har personligt ikke læst bogen, så jeg kan ikke kommentere på hvordan adaptionen er i forhold til oplægget. Jeg synes dog, at filmen formår at skabe en helstøbt historie, som ikke er alt for rodet, selvom det meget nemt kunne have været tilfældet. I rollen som Rachel er altid gode Emily Blunt endnu engang fremragende, og resten af castet leverer alle også solide præstationer. Man sidder konstant igennem filmen og prøver at gætte sig frem til hvem, der er den mulige morder og filmen fungerer godt som en whodunnit thriller, der fastholder spændingen i størstedelen af tiden.

Der hvor filmen fungerer mindre godt er når den prøver at skabe et større psykologisk spil ud af hele historien, som ikke rigtig fungerer. Det er som om, at instruktøren Tate Taylor prøver at følge i sporene på David Finchers ”Gone Girl” ved at skabe noget mystik omkring Megan og hendes psyke, men den mystik ender med at løbe ud i sandet. Derfor formår filmen ikke rigtig at skabe den mentalt knugende spænding som ”Gone Girl” besad.

Da ”Kvinden i toget” var færdig sad jeg tilbage med en følelse af at have set en velspillet og fin thriller, som var fængslende og fik mig til at blive ved med at prøve at gætte. Dog endte den også med at være en smule forglemmelig, da den ikke formåede a ramme det dybere psykologiske niveau, som den ellers forsøgte på.