Man bliver næsten til Kandis-fan
Det er ikke til at fatte, men den her film om bandet Kandis, er ganske enkelt fremragende. Lad mig med det samme tone rent flag, og slå det fast med syvtommersøm, at jeg på ingen måde er fan af Kandis. Sangene har aldrig sagt mig noget, melodierne virker uinteressante, teksterne banale, og jeg ser det ikke som noget kvalitetstegn, at der nærmest udkommer et nyt album hvert år. Men til trods for mine mange forbehold, må jeg blankt erkende, at instruktørdebutanten Jesper Dalgaard, ikke bare formår at tegne et unikt portræt af Kandis fankulturen, men også har lavet en film, som er en nydelse at sidde og bevidne.
© Camera Film
En autentisk afdækning af danskpoppen
I filmen følger Jesper Dalgaard forsangeren Johnny Hansen fra Kandis og forskellige mennesker, som af den ene eller anden grund, er fuldstændig opslugt af, et af de mest sælgerne danske bands nogensinde.
Han kommer virkelig tæt ind på livet af disse mennesker, ja faktisk så meget, at jeg flere gange havde svært ved at tro, at det ikke var fiktion. Jeg ved ikke hvordan det lykkedes, bogstaveligt talt at komme helt ind i soveværelset hos dem. Den største bedrift er dog ikke det voyeuristiske i, at nogle mennesker bliver fuldstændig udlagt, men, at de faktisk fremstår autentiske.
Pludselig gik det op for mig, hvorfor der er mennesker, for hvem Johnnys tekster har så enormt stor gennemslagskraft. De lægger en så stor betydning i hans sange, at de nærmest bliver centrum for hele deres livsopfattelse. For det er i virkeligheden helt almindelige mennesker. Ikke almindelige i Hollywood-forstand, hvor de pludselig ændrer deres liv i tredje akt, men rigtige mennesker, der lever beskedne liv, og som gennem lige præcis dette band opnår en form for katarsis, og en følelse af fællesskab og anerkendelse, som ikke ligefrem er humlen i deres hverdag.
I skærende kontrast til denne oprigtighed, finder vi Kandis-Johnny, som filmholdet også har fulgt i en længere periode. For hvor hans fans er hudløst ærlige og autentiske, så har Johnny Hansen hele tiden paraderne oppe. Så når han siger, at der ikke er nogen forskel på den private Johnny og Kandis-Johnny, så fremstår det ikke som en dårlig oneliner, men som hans oprigtige overbevisning, uagtet hvordan virkeligheden end måtte være.
© Camera Film
En gennemført helhedsoplevelse
Alt dette er i og for sig vildt interessant og tankevækkende, også når man – og jeg understreger det lige en ekstra gang – på ingen måde er interesseret i Kandis. Men som prikken over i et, så er Kandis for livet bare en ekstremt vellavet film. Der er kælet for den visuelle fortælling, brugt tid på at udvælge de helt rigtige sange på de helt rigtige tidspunkter, og så er det en fantastisk rammefortælling, der er blevet formet ud af dokumentaroptagelserne. Det er en overraskende, overvældende og helt igennem fænomenal dokumentar, som ikke bare er tankevækkende at se, men som på overbevisende maner virkelig viser, hvor kræftfuld dokumentarmediet virkelig kan være.
