Mere af det samme

I Jumanji: The Next Level følger vi igen vennegruppen, Bethany, Spencer, Fridge og Martha, der i den første film, blev suget ind i videospillet Jumanji. Tingene har dog ikke udviklet sig så fantastisk, siden vi sidst så Spencer, da er nedtrykt over livet efter High-School. I et svagt øjeblik, lader han sig frist af at vende tilbage til Jumanji-spillet, men tingene går ikke helt som forventet, og så er det op til hans venner at indtage deres (nye) avatars i et forsøg på at redde Spencer.

Opkog på gammel suppe
Med den første film i denne nye Jumanji-serie, tog filmskaberne et skørt, men også letforståeligt koncept og udførte det næsten til perfektion. Filmen var meget bedre, end den havde nogen ret til at være, og endte som en rigtig god eventyrfilm, hele familie kunne sidde og hygge sig med. Historien og karakterudviklingen var dog afsluttet. Man sidder derfor med en fornemmelse af, at de ikke har kunne mønstre en god idé til, hvorfor vores teenagegruppe – plus utilsigtet påhæng – i denne toer, vælger at gøre det hele igen.

Hurtigt bliver det tydeligt, at det mest er for pengenes skyld, og skal man være lidt barsk, er det, det samme plot, men dårligere fortalt. Det er stadig sjovt at se Jack Black te sig som en forfængelig teenagepige i en overvægtig mands krop, og på samme måde kan jeg heller ikke lade som om, at jeg kunne holde maske, da det kom til enkelte scener med Dwayne Johnson som Danny DeVito eller Kevin Hart som Danny Glover.

Kører den sikkert hjem
Det store problem er bare, at alt der var sjovt, også var sjovt i den første. Der er intet nyt under solen. De forspilder endda en oplagt mulighed for at tilføre uventede elementer som f.eks. glitches i spilleuniverset, da videospillet gik i stykker i slutningen af forrige film, men i stedet vælger filmskaberne det helt sikre, og gør intet. Det er også kendetegnet for resten af filmen. Den eneste nye filmskaberne kan byde på, er vildere actionsekvenser, flere kulisser og flere avatars. Intet af dette er dog bedre udført, så det bliver hurtigt stort for størrelsens skyld.

Jumanji: The Next Level, er så konventionel en efterfølger, som det overhovedet kan være. Det er som at se en mere ufokuseret udgave af den første, hvor actionsekvenser skal opveje for, at du allerede har set det hele i den første. Der er stadig sjove momenter, og jeg grinte og rimelig meget med filmen, men det var også mere genkendelsesglæde, end noget andet.

Det er på ingen måde årets ringeste eventyrfilm, men det er måske en af de mest skuffende, fordi den er så fantasiløs og forceret. Går man ind til filmen og forventer, at det er mere af det samme, skal man nok få et par grin, men der bliver kogt lidt for meget suppe på etteren til, at filmen her kan stå på egne ben.