Julehygge for hele familien

Der er dømt julehygge for alle pengene i Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine. Vi følger nok engang Lucia, der nu er blevet teenager, og er en af de ældste på julemandsskolen. De naturlige spændinger mellem den næsten-voksne datter og hendes forældre, bliver dog skubbet lidt i baggrunden, da rektoren på skolen pludselig bliver ulykkelig og aflyser julen. Et traume fra hans fortid er dukket op til overfladen igen, og så er det op til Lucia og hendes venner at opklare, hvad der skete tilbage i 1897, som truer julen i dag.

Et eventyr for de mindste
Som jeg lagde ud med at skrive, så er det julen og hygge, der er de to kerneingredienser i filmen. Fordi ganske vist omhandler historien en tidsrejse, som sagtens kunne være rystende for de unge mennesker i film, men i instruktør Christian Dyekjærs hænder, er det et eventyr for hele familien. Der er et hav af børneskuespillere, og selvom de selvsagt ikke alle formår at levere replikkerne lige naturligt, forbliver stemningen mere sød end skræmmende.

Skurkerollen, som hører til ethvert godt juleeventyr, er tilfaldet Thomas Bo Larsen, der i bedste Oliver Twist stil, spiller den onde Von Ravn, der med slik og sodavand lokker børnene til at stjæle guldsmykker til sig. Han giver den ikke for lidt, og i en anden film, kunne det måske have været for meget, men fordi det er en film om og til de mindste, passer hans åbenlyse ondskab meget fint til tonen, der sigtes efter.

Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine, er et rigtig juleeventyr for de mindste. Selvom historien handler om at redde vinterhøjtiden, er hyggen sjældent i fare, mens man sidder i biografmørket. Livsforandrende er den ikke, men det kunne have været meget værre. Alene det, at den aldrig er tåkrummende pinlig, er et stort plus i min bog. Så familien kan trygt gå ind og se Lucias ny eventyr, uden at gå skuffet hjem.