Et godt portræt af en stærk kvinde

Jackie Kennedy er en af amerikansk histories mest kendte førstedamer. Som det på et tidspunkt bliver nævnt i tv-serien ”Mad Men”, så ønskede størstedelen af amerikanske kvinder i 1960’erne at være enten Marilyn Monroe eller Jackie Kennedy. Nu har Jackie Kennedy fået sin helt egen spillefilm i form af ”Jackie”, hvor Natalie Portman har påtaget sig rollen som den folkekære førstedame.

I ”Jackie” følger vi Jackie Kennedy i dagene efter attentatet på hendes mand, præsident John F. Kennedy (som bliver spillet af danske Casper Phillipson). Mens hele landet er i kaos, forsøger en sørgende Jackie at tage sig af sine knuste små børn, arrangere en ordentlig begravelse for sin afdøde mand og klargøre udflytningen af det hvide hus.

Skuespil fra øverste hylde
I rollen som Jackie leverer Natalie Portman en pragtpræstation. Hun blander fremragende de stærke følelser af sorg med sin karakters stolte ønske om at opretholde en ærværdig facade for på bedst mulig måde at sørge for at hendes mand ikke går i glemmebogen. Portman var forhåndsfavorit til at tage en Golden Globe for bedste kvindelig hovedrolle i en dramafilm, men tabte overraskende nok til Isabelle Huppert for hendes rolle i ”Elle”. Om det var fortjent kan jeg ikke kommentere på, da jeg ikke har set ”Elle”, men Portman spiller i hvert fald efter min mening op til et prisvindende niveau. I rollen som John Kennedys bror, Bobby, leverer Peter Sarsgaard ligeledes en stærk præstation, og scenerne i mellem Bobby og Jackie står som filmens stærkeste.

Filmen holder et fint niveau hele vejen igennem, selvom visse passager føles noget langsommelige. Man får via Natalie Portman et godt billede af personen Jackie Kennedy, men jeg synes ikke at filmen når helt dybt nok ned i den intense og følelsesmæssige situation, som udspiller sig, til at man bliver revet for alvor med. Igennem filmen klippes der til en (efter min mening) lidt meningsløs rundtur af Det Hvide Hus som Jackie Kennedy gav et tv-hold et par år før præsidentens død, hvilket er tid, som måske kunne være brugt på i stedet at give et lidt dybere blik ind i Jackie og Johns forhold.

Alt i alt er ”Jackie” et fint portræt af den tidligere førstedame. Filmen indeholder skuespil af høj klasse, og giver et godt billede af en kvinde som i en tragisk situation må forsøge at udvise styrke for sine omgivelser. Helt ind under huden kryber filmen dog ikke, og derfor ender den på fire stjerner.