Der findes ingen helte
Hvad er det der Iliaden for noget?
I hvad, der minder om et nedslidt slagtehus, bliver vi præsenteret for de karakterer, der skal guide os igennem Iliaden. Et græsk heltedigt, der består af 24 sange, skrevet af Homer, og betragtet som et af de mest populære og vigtigste værker i antikken.
Det er Iliaden, som vi kender den, hvis du kender den, og hvis du ikke gør, så er det her et glimrende sted at starte. For som Betty Nansen selv skriver, så er det også noget helt andet.
Teksten bliver vendt, drejet og fortolket med nutidige øjne. Der bliver ikke som sådan lavet om på handlingen, men det overordnede syn på heltedyrkelsen har ændret sig meget, og medmenneskeligheden er heldigvis med tiden blevet prioriteret, i det vi kalder det moderne samfund. Eller?
Alle på nær den altid smukke Helena, spillet af Mathilde Arcel, har røde rander under øjnene i de askegrå ansigter. De sorte fascistiske uniformer sidder stadig som de skal, men krigstrætheden har meldt sig efter ni år uden en sejrherre.
Men da Agamemnon tager Achilleus’ største krigsbytte, nemlig den smukke pige Brisëis, nægter Achilleus at kæmpe videre.
Det var ikke det, du sagde
Meget af humoren i denne forestilling skal findes i det absurde og der hvor karaktererne taler med sig selv. Allerede fra forestillingens start, kæmper Helena med at finde de rigtige ord, der kan forklare noget så indviklet som Iliaden. Da Agamemnon skal tale til de mange soldater, oplever vi som publikum tvivlen og samtalen, han har med sig selv, og sådan fortsætter det. Når der i handlingen sker noget, der bare minder om barmhjertighed eller fornuft, stopper modparten samtalen med ordene, ”men det var ikke det, du sagde” og så spoler vi tiden tilbage og fortsætter i det oprindelige spor, hvor fremmedgørelsen, hævnen og hadet sættes forrest.
Der er stadig meget i teksten, der virker støvet og utallige navne nævnes hele tiden, men det er vigtigt for balancen og forståelsen af, at dette er skrevet for flere tusinde år siden.
Aftenens helt store overraskelse kommer, da kongen af Troja, Priamos, spillet af Asbjørn Krogh Nissen, fortæller om den frygt, som er hovedingrediensen, i den kærlighed alle forældre har til deres børn. Den monolog fremkaldte kuldegysninger, og flere steder i salen kunne små snøft høres, og øjne blev stille tørret.
Scenografien og musikken som medspiller
Efter pausen er Patroklos, spillet af Mathias Bøgelund Christiansen, så klar til at gå i krig, at han hopper ned fra scenen og hjælper de sidste hen til deres pladser. Han har forklædt sig som Achilleus, som jo nægter at kæmpe, og det skal vise sig at blive krigens vendepunkt. På en måde.
Den føromtalte scenografi, som får scenen til at ligne et slagtehus, er uhyggeligt rammende sammen med de mange ruller af plastik, der er med til at skåne gulvet fra blodet, der flyder. Det får tankerne til at flyve ud af fiktionen og hen på en af de mange nyhedssider, der netop med ord som slagte og kødhakkeren, beskriver en krig kun 2000 km væk.
Eline Arbo har virkelig stået i spidsen for en forestilling, der rammer tiden, og med hjælp fra den hollandske musiker og komponist Thijs van Vuure, som til forestillingen har hjemmelavede instrumenter med, er der hele tiden noget storladent, der ulmer. Det er smukt og rørende at opleve skuespillerne aktivt være en del af musikken, der, i sig selv, er en lige så stor medspiller.
Selv om jeg har nævnt nogen navne og ikke alle, betyder det langt fra, at nogens præstation er mindre. Iliaden på Betty Nansen føles som en kæmpe holdindsats, og arbejdet med så stort et værk har båret frugt, som kan høstes i stående klapsalver.
Iliaden spiller fra 11. marts til 01. april 2023. Betty Nansen.
Varighed: Oplyses efter premieren.
MEDVIRKENDE
Medvirkende: Mathilde Arcel, Anders Budde, Mathias Bøgelund, Asbjørn Krogh Nissen, Ida Cæcilie Rasmussen, Xenia Noetzelman, Mathias Rahbæk, Ena Spottag. Manuskript: Frit efter Homers Iliade på dansk af Otto Steen Due. Dramatiseret af: Tom Silkeberg og Eline Arbo. Instruktion: Eline Arbo. Scenografi: Ida Marie Ellekilde. Musik: Thijs van Vuure. Lysdesign: Christian Alkjær.
