Et mesterværk i guld
Selvfølgelig er alt planlagt og koreograferet, vendt og drejet, gennemprøvet, valgt til og indøvet. Men der i nuet, oplever jeg en aftalt gengivelse så sårbar og ægte, at teatrets vægge forsvinder, og mine øjnene søger væk, for at lade Freja og Thomas kæmpe og sørge i fred.
Astrid Elbos portræt af en kvinde, der ikke kan få det eneste hun drømmer om, er så medrivende, at jeg glemte hun dansede. Jeg glemte, at de dansede. Jeg glemte, at jeg var i teatret.
Tabet af kontrol og den fysiske manifestation af afmagt, der langsomt og ubarmhjertigt gennemsyrer og afvæbner to mennesker i løbet af tre år, i forestillingen I AM GOLD, er hård kost for sjælen. Men netop den hårde kost i bunden af pyramiden er den vigtigste, og den har Betty Nansen sammen med Signe Fabricius gjort til stor kunst.
Foto: Camilla Winther
En virkelighed for hver 10. danske par
De er i starten af trediverne, Freja (Astrid Elbo) og Thomas (Sebastian Kloborg), og de elsker hinanden. De er klar til næste skridt. De er klar til at stifte familie. Men universet vil ikke lege med. Der kommer ikke noget barn, og mens naturen overtager kroppen, flygter Freja ind i en verden af glimmer og glitter. Som Alice forsvinder hun ned i kaninhullet, men der er ikke meget lys forenden af tunnelen.
Nu lyder det som en lang rejse mod afgrunden, det er det på en måde også, men der er også glæde og kærlighed. Man er ikke i tvivl om, at parret elsker og vil hinanden, men det er bare ikke nok.
Det, der til gengæld er mere end nok, er danserne. Den ene kraftpræstation viger kun pladsen for den næste. Syv dansere viser og giver alt. Jeg savner kun, at manifestationen af naturen fik sit øjeblik at rase.
Camilla Winther
En lille teknisk detalje
Der var kun en enkelt gang, hvor en koreografi løb løbsk, og publikum begyndte at tabe koncentrationen, men med en spilletid på kun lidt over en time, er det svært at skære mere ind til benet, hvis man også skal nå fordybelsen. Alle overgange føltes rigtige og velkomne, der skal bare en lille smule olie på fadeknappen til PA-anlægget. Sjældent har jeg oplevet så voldsomme overgange og kold opstart af musik, der ikke helt havde samme timing som resten af forestillingen. En lille smule gelinde havde været dejligt.
Camilla Winther
Betty Nansen skyder året i gang. Eller. Everything is possible
I AM GOLD spiller frem til 26 januar, og skal du kun se én danseforestilling i år, så er det den her. Det siger meget, når året lige er begyndt. Ja. Det ved jeg. Men jeg kan ikke forestille mig, at det kan blive bedre og mere vedkommende end dette.
Camilla Winther
I AM GOLD spiller fra 30. december til 26. januar 2023. På Betty Nansen.
Varighed 1 time og 20 minutter. Uden pause. Tirsdag – fredag kl. 20. Lørdag kl. 16.
Medvirkende: Astrid Elbo, Sebastian Kloborg, David Dalmo, Mads Gronemann, Veronica Bracaccini, Linn Fletcher, Luc Boris André Kouadio. Koreografi og Instruktion Signe Fabricius. Instruktørkonsulent: Elisa Kragerup. Manuskript: Signe Fabricius. (i forestillingen bruges der bl.a. tekster af Sokrates, Lorca og fra Tine Høegs roman SULT) Scenografi: Helle Damgaard. Lysdesign: Balder Nørskov. Musik: Jeanett Albeck m.fl.
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
