Jeg er min diagnose i levende live
Det eneste man kan lave på psyk er at ryge
Daisy fortæller os om livet med en diagnose, som måske ikke er den rigtige diagnose, men måske er, men måske var det fejlmedicineringen, der gjorde, at de symptomer var der i det hele taget, og endnu en dr. Psyk skal videre til noget andet, mens jobcentret ser på Daisy som et problem og ikke et menneske. Måske er hun bare doven?
Lin Melkane har skrevet på forestillingen, Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne? hele sit liv, og nu kan den opleves på Blaagaard Teater.
Det er en stærk forestilling om et skrøbeligt sind og et brændende ønske om at blive set som det menneske, man er, i stedet for den diagnose eller sagsmappe, man har fået vedhæftet sit personnummer.
Lad os nu bare sige, at den her dag er slut
Forestillingen er bygget op om et begreb kaldet introvert scenekunst, udarbejdet af forfatteren Lin Melkane. Teater er en ekstrovert kunstform, men ved at gentænke rammerne for opbygningen af forestillingen fra læseprøver til den fysiske rammesætning og lige så vigtigt publikumsoplevelsen, håber konceptet og Blaagaard Teater, at det stadig kan lykkes at skabe, med egne ord, dynamisk og kraftfuldt teater, der tager hensyn uden at kompromittere den kunstneriske kvalitet og oplevelse.
Det er i høj grad lykkedes.
Da jeg selv er introvert, er det ofte noget af en prøvelse at stå i et premieremenneskehav i en lille foyer, inden dørene ind til salen åbner, især i det pågældende teaters foyer.
Men dørene til salen var åbne, så man kunne gå ind og væk fra menneskemyretuen, og inden forestillingen begyndte, blev rummet afmystificeret ved, at forestillingslederen præsenterede sig selv og fortalte, hvad man skulle gøre, hvis det hele blev for meget.
Jeg har engang skrevet et selvmordsbrev på bagsiden af en surdejsopskrift
Skuespiller Laura Spottag Fog har sammen med instruktør Camilla Kold lavet en Daisy, der er gennemsigtig, nuanceret, dyb og skrøbelig, men samtidig i sine små fysiske bevægelser morsom og elskelig. Monologen går enkelte gange lidt for hurtigt, som om man vil sige for meget på for kort tid. Det resulterer i, at ord og derfor mening går tabt, og selvom det er karakteren, der måske tænker manisk, er oplevelsen, at der bliver jappet. Så hellere gøre forestillingen 10 minutter længere.
Scenografien er minimalistisk, men med placeringen af et kæmpe kantstillet spejl i loftet er det muligt for publikum at se med på de mange grafiske projektioner, der gør en ellers næsten tom scene levende og legende i sin medskabelse af fortællingen.
Forestillingen, Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne? er vellykket teater, der vil meget på kort tid og for det meste også opnår sin mission.
Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne? spiller fra 12. april til 30. april 2025.
Blaagaard Teater. Varigheden er ca. 60. minutter. Uden pause.
Medvirkende: Laura Spottag Fog. Idé, Koncept & Manuskript: Lin Melkane. Instruktør: Camilla Kold. Scenografi, Lysdesign & 3d Design: Signe Dige. Lyddesign: Christian Hørby. Producent: Marie Viltoft Polli, Mie Kanø. Dramaturg: Christina Wendelboe. Instruktørassistent: Alexander Gosvig Pedersen. Forestillingsleder: Signe Mehl Pedersen. Afvikler: Jakob Folke Ivarsson. Foto: Zuhal Kocan.
