En forestilling, der gennemlever de uhyrligheder, kvinder blev udsat for i 1600-tallets trolddomsprocesser.

Tag en svale. Tag dens hjerte og steg det på en pind
Med tekst af Olga Ravn og iscenesættelse af Liv Helm, er der blevet dykket ned i arkiverne og ud fra breve, retsdokumenter, teologiske skrifter, regnskabsbøger og nordiske folkeminder, bliver der tegnet et billede af et mørkt kapitel af danmarkshistorien.

Forestillingens omdrejningspunkt er Adelskvinden Christenze Kruckow, værdigt spillet af Kirsten Olesen, der sammen med seks andre kvinder bliver anklaget for at udøve trolddomskunster.

Hex er en forestilling, der selv om den har en kapitelopdelt fremdrift, mere lykkes, i kraft af sin titel som musikforestilling, på grund af sine mange stemningsbilleder i form af musik og sang, men også dans, skuespil og brug af projekteret video.

Ifølge instruktøren, Liv Helm, er opsætningen lavet med stor inspiration fra surrealismens billedkompositioner, og disse kunstneres arbejde med at sætte hverdagsting sammen på nye måder med kraftige farver, så nye betydninger fortolkes og bliver drømmeagtige og irrationelle.

Stemningsbillederne bliver båret frem af en lydside skabt af Jeanett Albeck, som har skrevet musik og sange baseret på rigtige magiske remser, fundet i folkemindesamlinger.

Forestillingen igennem bliver disse rim, remser og vers, fremført og sunget af skuespillerne og Jeanett Albeck, sammen med percussionist Greta Eacott og Veronika Voetmann på cello.

Endnu et tilsat krydderi i denne heksebryg er butoh-danser Yael Gaathon. Butoh er en japansk danseform, der udforsker de mørkeste sider af den menneskelige natur. Med denne fysiske manifestation af vrede bevæger skuespillerne sig rundt på scenen, og med alle disse inspirationskilder og indsamlet materiale er forestillingen Hex noget af et sansebombardement.

Jeg ser dig ild. Og jeg byder dig. Stå stille ild i din glød
Som publikum skal du være forberedt og indstillet på at åbne sindet og nysgerrigheden. Det er voldsomt, og nogen vil mene, at det ikke er den rigtige måde at fortælle disse kvinders historie på.

Jeg synes derimod, at det er den perfekte kombination af kunstarter, der tilsammen tegner et billede, jeg selv, ud fra egne synspunkter og kultur, kan afkode og tage med mig til yderlige diskussion og reflektion.

Der er enkelte steder udfordringer med scenografien, da det er en stor scene, der kan være svær at fylde med rekvisitter, så det faktisk ser imponerende ud. Her hjælper videoprojektionen og uden at fylde, føles det hurtigt meget naturligt, at en fotograf er en aktiv og i høj grad bidragende tilstedeværelse. Mindre vellykket er valget af sceneteknikernes ageren på scenen. De er langsomme og fylder med deres tilstedeværelse for meget på de forkerte tidspunkter. Ikke deres fejl, de gør, hvad de har fået besked på, men det virker ikke.

Kostumerne, eller tør man skrive manglen på kostumer, giver en nutidsfølelse, som kommer især det unge publikum til gavn. Det er nemmere at identificere sig med Maren Kneppis, brændt i Aalborg 1612, Apelone Ibsdatter, brændt i Aalborg 1619 eller Dorte Kjærulf, brændt i Aalborg 1620, når de ligner os i vores hverdag her i 2023.

Det er langt fra alle skuespillere, der har lige meget at lave igennem forestillingen, men alle præstationer er grundige og værdige, historiens alvor taget i betragtning.

Kuk Kuk
Det er ikke uden en vis fryd, at historien om disse kvinder bliver fortalt på netop den scene. Dengang, for firehundrede år siden, blev deres navne forbundet med noget, der var forkert, noget, der skulle udryddes og udslettes. Nu bliver deres navne igen nævnt, og deres historie fortalt fra scenen på Det Kongelige Teater, i en tid, hvor du ikke skal frygte for dit liv, i dette land, fordi du er anderledes.

Men hov. Var der ikke noget med en vært og karakter, der prædikede satanisme og leder vores børn i fordærv? Er vi kommet videre? Er vi egentligt endelig nået dertil, hvor alle kan være, den de er, uden frygt?

Forestillingen Hex vil og kan mange ting. Eneste slag, der rammer under bæltestedet, er portrættet af Kong Christian den 4.

Det er en kende usmageligt, at en forestilling, der udelukkende består af kvinder, skal gøre nar af de eneste to mænd, der har en plads i fortællingen. Ja, Kong Christian den 4. bærer sin del af skylden, men at tegne et billede af en tomhjernet selvhøjtidelig horebuk er for nemt.

Uden tvivl er det ment som veltiltrængte humoristiske pusterum midt i de mange sanseindtryk, men at gøre ham til klovn virker som lidt for lavt hængende frugt.

Hex spiller frem til 8. juni og er en oplevelse, der strækker sig langt ud over dens spilletid. En fantastisk heksebryg af indtryk og stemninger. En værdig måde at fortælle historien på i vores nutid.

HEX spiller fra 28. april til 08. juni 2023. På Det Kongelige Teater. Skuespilhuset. Store Scene.
Varighed: 2 timer og 25 minutter inkl. en pause.

Medvirkende: Kirsten Olesen, Ellaha Lack, Christine Albeck Børge, Kitt Maiken Mortensen, Marie Bach Hansen, Jeanett Albeck, Yael Gaathon, Maria Albrechtsen Mortensen, Haylie Noir Helmershøj, Lilje Caroline Winther, Greta Eacott, Veronika Voetmann, Ida Nørby. Manuskript: Olga Ravn og Liv Helm. Iscenesættelse: Liv Helm. Sange og musik: Jeanett Albeck. Scenografi, kostumer, videokoncept, videodesign: Freya Sif Hestnes. Videodesign: Rasmus Kreiner. Lysdesign: Michael Breiner. Animation: Maya SB.
Koreografi og butoh-undervisning: Yael Gaathon.