En rystende ringe film, men med jordens længste action sekvens.

Til at starte med lyder Hardcore, som et interessant eksperiment. En hel film, der kun er optaget i førstepersonsperspektiv (pov), lyder da som en original idé, og peger helt klart fremad mod videospilstiderne vi lever i. Om ikke andet, er det helt vildt moderne, i dets parallel til nutidens underholdningstilbud, men er det så lig med en god film?

Historien er i hvert fald blot et påskud for at have en helt masse action scener. Hovedpersonen Henry vågner op i et laboratorie, hvor han er ved at blive sat sammen af sin kone, der tilfældigvis er videnskabskvinde. Næsten hele hans krop er blevet ødelagt, og han er nu mest af alt maskine. Der går dog ikke længe inden laboratoriet bliver angrebet af en ”skurk” ved navn Akan, der kidnapper Henrys kone og prøver at slå ham ihjel. Derefter handler resten af filmen om, at Henry skal redde hans kone og i den proces dræbe ualmindelig mange håndlangere.

Vold for voldens skyld.
Det lyder måske ikke som den dybeste filmoplevelse, men i starten lader det til, at blive en underholdende film. Introsekvensen er vildt effektfuld, og meget intens, da vi – og Henry – er placeret lige midt i actionen. Hvis så filmen havde taget skridtet videre og udvidet historien og universet, så kunne det have endt som en helt ekstraordinær oplevelse. Men filmskaberne er øjensynlig tilfredse med udelukkende at bruge gimmicken til at have så meget action og vilde blodsudgydelser som muligt.

I det første stykke tid er det som sag meget underholdende, men det, der skulle være filmens største salgsargument, bliver hurtigt udvandet af det meget uklare og sløret billede. Først og fremmest, er det i starten svært at se, hvad i alverden, der foregår, og det, der sker på skærmen er en lang række ultra voldelige sekvenser, uden noget narrativt budskab, og uden nogen form for finesse, der gør det tåleligt, som andet end et voldsorgie. Personligt, fik jeg det virkelig dårligt, af at se alle de utalige mennesker blive dræbt på så udpenslet og varieret vis.

Hvor er historien?
For hvis der i det mindst var en historie, så kunne man måske retfærdiggøre denne ubehagelige og overdrevne vold, men der er ikke meget historie at spore her. Den eneste humoristiske karakter, og det eneste tidspunkt filmen udviser lidt ironisk distance, er med karakteren Jimmy, der spilles meget energisk af Sharlto Copley. Hans karakter dog hurtigt reduceret til intet mindre målgiver, der udelukker eksisterer for at fortælle Henry, hvor han skal gå hen. Så lidt historie er der i filmen.

Men på trods af alle disse mangler, så er der en vanvittig actionfilm gemt bag her. Når historien er så simpel som den er, fremstår filmen mere end noget andet som én lang jagtsekvens. Det er en velkoreograferet og blodig en af slagsen, men ikke desto mindre går filmskaberne hele planken ud, og forsøger at lave en moderne action film, også selvom det for midt vedkommende ikke virker.

Hardcore, er ikke den værste film, jeg nogensinde har set, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har fået det så fysisk dårligt af at se en film. Hvis man ser bort fra pov-gimmicken, så er filmen ikke meget mere end en glorificeret youtube-video.

Det er altså på mange måder ikke en film for mig, men samtidig må jeg også erkende, at det er en film, der er designet til en niche af folk, der elsker non-stop action, og så leger den i det mindste med filmmediet. Er man en del af denne gruppe, vil man helt sikkert sætte pris på det hæsblæsende tempo, de vilde stunts og den overdrevne vold.