Et historisk drama til samtiden

I disse tider, hvor krige rundt i verden langsomt bevæger sig nærmere vores ellers så lille og trygge land, er det meget passende, at historien om diplomaten Dag Hammarskjöld nu er landet i de danske biografer.

I Hammarskjöld møder vi den svenske FN Generalsekretær, der i starten af 1960’erne er ved at færdiggøre sin periode på posten. Krigen i Congo fortsætter dog med at eskalere. Det er et land som mange vestlige lande har en interesse i, ikke opnår fred, pga. af de mange mineraler i deres jord. Så i sin sidste tid, beslutter han sig for at forsøge og skabe fred i et land, noget ingen andre rigtig har villet kæmpe for tidligere. Det er en umulig mission, men han kaster sig alligevel ud i den.

Mikael Persbrandt giver Hammarskjöld den stemme, han aldrig fik
Selvom historien udspiller sig for 60 år siden, er den stadig smerteligt relevant. Fra konfliktmineralerne, som kun er blevet endnu mere eftertragtet, til Den demokratiske republik Congo, der stadig er langt fra at være en fredelig nation, og ikke mindst Dag Hammarskjöld selv, hvis død altid har været præget af mystik.

© Unlimited Stories

Der er med andre ord nok at tage fat i og instruktør Per Fly har da også strikket en medrivende film sammen. Stærkt anført af Mikael Persbrandt i hovedrollen, ser vi på nærmeste hold, hvordan diplomatiet kan være hjerteknusende, når man faktisk forsøger at skabe positiv forandring, mens alle omkring forsøger at fastholde status quo, men selvfølgelig taler med to tunger. Historien om Hammarskjölds ledelse af FN’s første krigsoperation er velportrætteret, og man sidder med indtryk af, at debatterne har rykket sig så lidt, at det lige så godt kunne have foregået i dag.

Hvad der til gengæld er lidt mindre elegant portrætteret, er Hammarskjölds seksualitet. Jeg er med på, at mange minoriteter efterstræber positive repræsentanter, men her er der tale om en mand, der, som filmen selv fortæller det, har valgt at give hele sit væsen i tjenestens ånd, fordi det vigtigste for ham har været hans arbejde, og den forskel han har kunne skabe gennem det. Med sådan et menneske, virker det lidt mærkeligt at have et relativt stort sideplot om, at Hammarskjöld måske var homoseksuel, når det ikke spiller nogen rollen i den historie filmen fortæller, og heller ikke er tro mod det menneske, som der portrætteres.

Hammarskjöld er en dramatisk skildring af den store diplomat Dag Hammarskjöld, der virkelig forsøgte at gøre en forskel, men som vi ved i dag, aldrig rigtig lykkedes med det. Det er derfor noget af en barsk tragedie at være vidne til. Historien om et uselvisk liv og et menneske, der så inderligt ville andre det bedste, men aldrig fik lov til det. Nogle stærke præstationer og en endnu stærkere hovedrolleindehaver i form af Mikael Persbrandt, gør det til en film, der er værd at se, fordi den sætter så mange tanker i gang, når man har forladt biografen.