En film for den frie abort

I Hændelsen følger vi den unge Anne, der midt i sine studier noget uhensigtsmæssigt ender med en uplanlagt graviditet. I dag ville det nok ikke være jordens undergang, men det er virkelig et dilemma Anne bliver sat i, fordi hun lever i 1960’ernes Frankrig, hvor abort stadig er ulovligt. Ikke nok med det, så betyder et barn også, at hun som kvinde vil blive smidt ud af sin uddannelse, og Anne må derfor gøre op med sig selv, hvad hun vil gøre for at undgå, at hendes liv bliver afsporet, før det er begyndt.

Selvom filmen udspiller sig i starten af 1960’ernes tressernes Frankrig, og portrætterer det fuldstændig urimelige dilemma for en ung kvinde, er det lige så rystende, at et periodedrama kan vise sig at være så relevant i dag. For ganske vist eksisterer retten til abort i nutidens Frankrig og en lang række andre lande i Vesten, men denne rettighed er på retræte, hvor særligt den nært forestående afskaffelse af aborten i USA, er svær ikke at have i baghovedet, mens man ser filmen.

Det umenneskelige i de manglende rettigheder
De fuldstændig urimelige valg som den ambitiøse kvinde står overfor, bliver kun mere ulidelige, efterhånden som man som en flue på væggen, ligesom Anne, bliver tvunget til at bevidne de fuldstændig groteske og ulovlige krumspring hun må igennem, for at forsøge at få en abort. Det er virkelig nogle barske scener, som det er svært ikke at blive påvirket af.

Der bliver heller ikke holdt igen med at vise, hvor forfærdeligt det må være at kæmpe for retten til en abort, når alle omkring en forsøger at begrænse ens ret, over ens egen krop. Det er både filmens styrke og svaghed.

Fordi selvom den er ekstremt velfortalt, fokuseret og barsk, sidder man alligevel lidt tilbage med en følelse af, at filmen godt kunne have brugt filmmediet til noget lidt mere, end ”blot” at vise, hvor hårdt det er at få foretaget en ulovlig abort. Set med mine og de fleste andres øjne i landet, er abort en helt naturlige menneskeret for kvinder, men man savner lidt, at filmskaberne har større ambitioner end at ryste publikum. De kunne eksempelvis have nuanceret situationen lidt mere, ved at prøve og portrættere, hvad det er, der får folk som ellers er empatiske og venlige, til at skifte fuldstændig karakter, når en person som Anne har brug for deres hjælp. Det skal dog ikke tage noget fra, at instruktør Audrey Diwan lykkes med det, som hun gerne vil.

Hændelsen er en meget værdifuld påmindelse om, hvor vigtigt det er at fastholde retten til fri abort. For uagtet, at de fleste nok ikke ønsker Annes situation for nogen, så hænder det stadig, at folk bliver gravide uden at have planlagt det, og så virker det absurd, at sætte både moren og barnets liv på spil, ved at tvinge kvinder ud i livsfarlige operationer. Det er ikke en film for alle, det siger næsten sig selv, men den er i hvert fald værd at se.