I grænselandet mellem spændings- og familiefilm

I den nye stortanlagte familiefilm Hacker følger vi den 13-årige Benjamin, hvis mor forsvandt og døde da han var syv, og har boet på et børnehjem lige siden. Hun er blevet til en god hacker, men lever et fuldstændig isoleret liv, uden noget rigtig forhold til nogen. Alt dette ændrer sig dog, da nye overvågningsbilleder tyder på, at Benjamins mor måske alligevel er i livet. Det bliver startskuddet til en hæsblæsende højteknologisk jagt, hvor Benjamin og hans nye veninde Savannah, forsøger at finde hans mor, alt imens mystiske kræfter i Efterretningstjenesten, forsøger at stoppe dem.

Fornem visuel historiefortælling
Filmen har en meget lavpraktisk, men effektiv visuel fortællestil. Der er ikke de store slåskampe, eller overdådige eksplosioner, men den er godt klippet sammen. De enkelte visuelle knep, som eksempelvis når der visuelt bliver vist, hvordan Benjamin lægger mærke til detaljerne i sine omgivelser, gennem hakkende close-ups, er en meget letforståelig måde at fortælle, hvad der foregår i hovedet hos protagonisten.

Havde resten af produktion været lige så effektiv og jordnær, ville den have været en rungende succes, men desværre er resten af filmen er dog ikke synderlig imponerende.

Ringe manuskript
Replikkerne er tåkrummende pinlige. Det er som om, at manuskriptet første er skrevet på engelsk, og derefter oversat til dansk. De mange fagudtryk karaktererne slynger om sig, de ekspositionsfyldige replikker og den helt vildt iscenesatte og kunstige dialog gør, at ingen taler som rigtige mennesker. Det er i skærende kontrast, til filmens meget jordnære visuelle udtryk, og plottets relativt realistiske præmis.

Deraf falder skuespillet også fra hinanden. Når dialogen er så åbenlys og ringe, er der ikke meget skuespillerne kan gøre. Værst går det ud over de to børn i hovedrollerne, der som de fleste børneskuespillere har svært ved at agere naturligt, og det bliver slet ikke hjulpet på vej af manuskriptet.

Hacker vil så gerne være en dansk pendant til de amerikanske spændings- og konspirationsfilm, hvor ikke bare hovedpersonen, men hele samfundet står for skud. Samtidig vil den også gerne være en film, som hele familien Danmark kan sætte sig ned og hygge sig med. Det er i grænselandet mellem de to yderpoler, at filmen ender med at ligge, og derfor får den aldrig rigtig får sin egen personlighed, eller lykkes med nogen af sine mål.