Kaiju. Kaiju. Kaiju
Godzilla x Kong: The New Empire er lige det, man regner med, den er. En masse byer og bygninger bliver udraderet, mens Kong prøver at få Godzilla til at forstå, at han ikke er truslen, men at noget har levet skjult inde i midten af kloden.
Der er altid en større titan, og derfor kan disse film i princippet fortsætte til evig tid.
Kong er flyttet ind i den verden, som blev fundet i den sidste film. Men kongen er ensom, og han er også blevet gammel. Hans udtryk og handlinger er her i begyndelsen det sjoveste i hele filmen. Det er meget tydeligt, at den gamle silverback er pænt træt af det hele.
Men det laver et signal, der kommer helt inde fra midten af kloden, om på. Godzilla kan mærke det, og begynder rejsen mod signalet. På rejsen kommer vores alt andet end arkitekturelskende yndlingsøgle rundt i flere lande end Daniel Craig gjorde i samtlige James Bond film, før pyramiderne skal smadres med Kongs hoved.
Der er ikke nogen grund til at tænke, skrive eller tale mere om handlingen. Det er ikke derfor, popcornene er blevet købt og colaen tanket op.
Vi vil se kæmpe titaner kæmpe mod det ene monster efter det andet. Vi skal se kaiju, og det får vi. Der bliver tævet, banket og brølet, så de dybe toner i lydbilledet får højtalerne til at drømme om en rygepause. At publikum så skal have kommentatorspor på i form af discountudgaven af alle klicheprofiler af medvirkende, er desværre noget af det, der trækker filmen helt ned under stolerækkerne.
Hver eneste gang en skuespiller åbner munden, er det for at forklare det dumme publikum, hvorfor tingene sker. Hvis jeg ikke vidste bedre, var det lille rejseselskab, der er på eventyr i jordens indre, en parodi i et sketchshow, der leger monsterfilm.
There’s always a bigger fish
Sådan sagde Qui-Gon Jinn, og hvad har det nu med Godzilla x Kong at gøre? Jo, nogle gange er det ikke den store, men lille fisk, man skal holde øje med. Altså, nu er denne film PG-13 i USA, og i lille Danmark er censuren 11+. Hvis du er 11 år gammel eller yngre, men sej nok til at snige dig ind med en forælder, så er filmen mest lavet til dig.
Jeg havde taget min søn med ind og se filmen. Han er 14. år gammel, så han lå lige på grænsen til at synes, at det var plat, ligesom jeg gjorde, men han var meget mere tilgivende og knap så interesseret i handlingen. Det var god underholdning for ham. Hverken mere eller mindre.
Jeg derimod er den gamle sure anmelder med tørklædet og lakridspibe.
Det nye monster havde samme farve og pels som Teddy Krammebjørn fra Toy Story 3, og når Kong går rundt med sin økse sammen med sin nye ven, ligner de lidt gorillaversionen af Kratos og Atreus fra God of War.
Til gengæld siger barnet i mig, ligesom min søn, at ja det var plat, men det var så plat, at det blev fedt igen.
