Godt nyt til Cosplayere

Kategori Comic Con, Nyheder af - april 04, 2018
Godt nyt til Cosplayere

Der er masser af popkultur og kendte film- og tvstjerner til stede, når der afholdes Comic Con, men det handler ikke alt sammen om de kendte. Det handler om at hylde nørdkulturen, og som bannerfører for dette er den erfarne cosplayer Ani-Mia blevet inviteret til Comic con Copenhagen som cosplay-æresgæst.

Ani-Mia startede med at cosplaye i 2008, og har siden hen fået næsten 1 million følgere på de sociale medier og gæstet over 150 events, hvor hun også har været dommer ved cosplay-mesterskaberne – og hvis det ikke viser, at man kan opnå meget som nørd, så ved jeg det ikke.

Hun vil bl.a. være dommer i kvalifikationsrunden til Nordic Cosplay Championships, hvor deltagerne bliver bedømt på deres performance og kostume. Vinderen vil få en plads i Team Denmark i NCC.

Ani-Mia vil være tilstede både lørdag og søndag på Comic Con Copenhagen, og du kan møde hende hos sin egen stand, hvor hun også skriver autografer.


Comic Con Copenhagen kører fra d. 5. til 6. maj i Forum og du kan allerede købe din billet nu.

Skrevet af
Grundlæggeren og chefredaktøren på siden. Med min baggrund inden for medievidenskab, og forkærlighed for film, håber jeg at kunne dele mine oplevelser med andre – på forholdsvis interessant maner.
Kommentarer er lukket.