En uhyggelig aktuel krigsfilm.

Vores første møde med Arne Itkin er på en bar inde i København. Her er højt humør og god musik. Året er 1943 og trods hærgen fra 2. så har Danmark samarbejdet med tyskerne og således sluppet for de værste strabadser ind til nu.

Arne er jazzmusiker, ægtemand og far, og så er han mest af alt en romantisk livsnyder. Derfor vil han heller ikke flygte samme aften, da hans kone Miriam forskræmt kommer til ham på baren, og fortæller at tyskerne er begyndt at forfølge de danske jøder. Det er bare løse rygter, mener han. Men der går ikke længe før også familien Itkin får sparket døren ind og smadret deres hjem, mens de selv må flygte i nattens mulm og mørke.

Virkeligheden er fuld af nuancer
Fuglene over sundet skildrer en side af Danmarkshistorien, som på bedstevis fortæller om de mange facetter i en krig som 2. Verdenskrig. Der findes ikke kun god og ond eller hvid og sort. Alle mennesker vil gerne overleve, og mens over 7000 jøder blev fordrevet fra Danmark til Sverige, så tjente danske sømænd mange penge på at hjælpe dem over sundet. Altså viser filmen en lidt mørkere og mere beskidt side af hjælpearbejdet.

Instruktør Nicolo Donato, er inspireret af sin farfars fortællinger, men det kan mærkes på filmen, at der er gjort et stort stykke arbejde med at undersøge de historiske fakta. Denne fornemmelse af virkeligheden gør alle begivenhederne endnu mere rørende og fik mig til at knibe en tåre flere gange undervejs.

At selve problematikken i filmen er meget aktuel i vores tid nu, virker både skræmmende og provokerende. Man bliver mindet om hvor hurtigt et menneske kan gå fra at være individ til flytning, og hvilke kampe og ubegribelige omstændigheder en sådan omdannelse medfølger.

Donato formår på trods af det utroligt dramatiske og hjertegribende emne alligevel at trække filmen ned på et autentisk og nærværende niveau, så man næsten ikke kan få pusten undervejs. Pludselig sidder man selv og kan føle det kolde fugtige mudder omkring en og sulten gnavende mave, som var man på flugt.

Prisværdigt skuespil
Min sidste kommentar kommer til at omhandle skuespillet i filmen, fordi det fortjener i særdeleshed at blive fremhævet. Hold da op, hvor bliver der bare gjort et fuldstændig fænomenalt arbejde her. Det er godt nok længe siden, at en dansk film er blevet akkompagneret af så godt og gribende skuespil. Alle spillerne gør det utroligt fremragende, og selvom handlingen måske ikke er fornøjelig, så er det en fornøjelse at være vidne til sådan skuespil.

Fuglene over sundet, er på alle måder værd at se, og den skal ses i biografen, så man kan nyde de flotte sekvenser, og det gode håndværk filmen bedst muligt. Den er en påmindelse om alle de mennesker, som stadigvæk er på flugt fra krig og rædsel. Alle mennesker fortjener at leve i tryghed, og, som Donato gør det, vil jeg også lige citere Jacob Holdt: ”Der er ingen mennesker, der er onde.” Det er sådan et dejligt citat, og fortæller ligesom film, at der altid er en årsag bag et menneskes handlinger på godt og ondt.