Propagandaens forførende kraft
Nogle gange kan jeg godt fange mig selv i at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der hele tiden skal laves film om 2. verdenskrig. Det er snart 80 år siden, at krigen sluttede, men man kan altid vise sig sikker på, at der altid dukker et par biograffilm op hvert år, der påstår at vise nye sider af krigen.
Medmindre man ikke vil anerkende, hvor forfærdelig en krig det var, hører det dog til sjældenhederne. Der er nemlig grænser for, hvor tankevækkende det kan være, at se den samme historie, fra det samme perspektiv igen og igen. Det er dog ikke tilfældet med Føreren og forføreren.
I filmen bliver vi allerede fra starten af præsenteret for et ildevarslende og rystende perspektiv. Her følger vi Joseph Goebbels, der var Hitlers propagandaminister, det man nok ville kalde spindoktor i dag. Vi bliver inviteret med på direktionsgangene, til middag med Adolf Hitler og får et indblik i, hvordan hverdagen har været for dem, der ødelagde så mange skæbner.
Ofte handler 2. verdenskrig om ofrene for krigen, og det er ikke så svært at forstå, hvorfor det er tilfældet. Mange af disse mennesker havde ingen stemme, og det får de nu gennem film. Hvad man dog nogle gange glemmer er, at det var andre mennesker, som stod bag disse afskyeligheder.
Og når man kommer helt ind i maskinrummet, er alt så frygtelig ordinært. Der er de sædvanlige magtkampe, intriger og ikke mindst hykleri for alle pengene. Fx var Goebbel en skørtejæger, men han kunne ikke få lov til at blive skilt, fordi det ville se dårligt ud for Hitlers regime, og derfor forblev han gift og fik bare flere og flere børn.
Folk vil forføres
Nu kan måske blive foranlediget til at tro, at filmskaberne har pyntet lidt på historien for at tegne linjerne lidt skarpere op, særligt med tanke på højrefløjens nuværende vind i sejlene også i Tyskland. Det er dog heller ikke tilfældet.
Flere af scenerne krydsklipper med virkelige optagelser som for at understrege, at det her faktisk fandt sted på så kalkuleret vis.
Vi lærer fx at Goebbel slet ikke var interesseret i krig, ligesom det tyske folk heller ikke var efter 1. verdenskrig, men Hitler ville det anderledes. Og så må man som en tro tjener skrue op for propagandaapparatet og gøre jøderne til fælles fjende, så man kan skynde sig at skabe en krigsstemning.
Føreren og forføreren er en virkelig tankevækkende film om et af det mørkeste kapitel i menneskehedens historie. Vi får afdækket nye sider af krigen, der aldrig har været mere relevant for os i dag, hvor propaganda aldrig har haft bedre vækst vilkår. De fleste tager sjældent ved lære af fortiden, men lad os håbe, at filmen her kan mindske antallet. Bare en smule ville gøre en kæmpe forskel.