Et autentisk og originalt manuskript, der giver en lyst til at gå på college.

”Everybody Wants Some!!” er af mange blevet erklæret som en åndelig efterfølger til filmens instruktør, Richard Linklaters, tidligere film, kultklassikeren ”Dazed & Confused”, og er af Linklater selv blevet beskrevet som en slags fortsættelse af temaet fra hans sidste film ”Boyhood”. Begge dele er en korrekt beskrivelse af filmen, for ligesom at vi i ”Dazed & Confused” fik vist en amerikansk High School-generation i 70’erne, ser vi i ”Everybody Wants Some!!” en amerikansk college-generation i 80’erne, og ligesom at ”Boyhood” viste enkelte betydningsfulde oplevelser i en ung mands liv, ser vi i Linklaters nyeste film endnu en betydningsfuld oplevelse i en ung mands liv, nemlig det at starte på college.

Filmen omhandler baseballspilleren Jake, som ankommer til sit nye bosted for baseballspillere tre dage før college starter. Vi følger derefter Jake og hans medspillere i weekenden op til at skolen starter. Baseballholdet består af mange forskellige karakterer, og deres udskejelser, fester og samtaler er basis for filmens historie.

Følelsen af at være ung.
”Everybody Wants Some!!” har ikke som sådan et klokkeklart plot, men i stedet giver den en fornemmelse af en generation og en tid i livet. Det jeg selv rigtig godt kan lide ved Linklaters film, og som man blandt andet har set i hans ”Before”-triologi og i ”Boyhood”, er hans måde at skildre situationer og karakterer på, således at de fremstår umiddelbare og naturlige. Dette er efter min mening også lykkedes i denne film, hvor at et godt manuskript og gode skuespilpræstationer gør at det hele føles naturligt og ikke forceret.

Ligesom i ”Dazed & Confused” har Linklater i denne film valgt et hold af skuespillere, som er relativt ukendte (det skal dog lige siges at nogle af skuespillerene fra ”Dazed & Confused” er gået hen og blevet store stjerne siden, såsom Ben Affleck og Matthew McConaughey). Alle disse unge skuespillere gør det rigtig godt, og man fornemmer en dybde i alle karaktererne. Dette er også manuskriptets fortjeneste, for jeg synes ikke at der er nogle klicheer eller ensidigheder i karaktergalleriet.

Som konklusion kan det siges at Richard Linklater har lavet en sjov og underholdende lille film, som ikke kun er rar at se, men som samtidig også udtrykker college-livet i 80’erne. Skuespillet og manuskriptet er godt, og mens jeg gik ud fra biografen fik jeg en stor lyst til selv at prøve at skulle starte på college.