Der var en stolt tepotte, stolt af sit porcelæn, stolt af sin lange tud, stolt af sin brede hank

H.C. Andersens tekster og eventyr er en del af os alle. På godt og ondt kan vi spejle os i ordene, vi kan genkende og se os selv i søens vand, og sjældent har én forfatter skabt så meget som så mange har kunnet genopdage igen og igen og hver gang finde nye sandheder.

Tepotten faldt, tuden knak af, hanken knak af, låget er ikke værd at tale om, der er talt nok om det
Når det er sagt, så må jeg også indrømme, at da jeg så navnet H.C. Andersen på plakaten, sank mit hjerte lidt. Hans billede, hans person og hans værker er blevet brugt, men også misbrugt i en sådan grad, at man er mættet og drukner i hans navns nævnelse. Her skal en meget stor del af den tvivlsomme ære gives til Odense Kommune, der ikke kan lave et julemarked, finde på et vejnavn, en musikfestival, en statue, eller endda et lyssignal uden forfatterens pinte sjæls tilstedeværelse.

Jeg så den, jeg bar den, jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre!
MEN på Bådteatret blev jeg mødt af en ægte og oprigtig repræsentation, som i lang tid har manglet mellem formidlerne, forfatteren og dennes efterhånden nedslidte publikum. På den lille scene, i maven på den lille båd, blev et stort hjerte genoplivet. Det blev vendt og drejet, så vi kunne se mere end det velkendte, vi kunne se og møde mørket i Hans Christian. En mand, der aldrig passede ind. En mand, der led så frygteligt af forfængelighed, af angst og af sortsyn. En mand, der var hypokonder, og i sin evige søgen efter kærlighed og lys, fandt livets underliggende mørke kræfter i stedet.

Jeg er kun skindød
Bådteatret skriver selv, at dukketeater kan fabulere og med få ord skabe stærke billeder og stemninger, hvor vi overlader fortolkningen til publikums fantasi. Det poetiske og visuelle teater er dukketeaters unikke force.

Efter de første minutter tænkte jeg ikke længere over, at der var dukkefører på scenen, jeg så ægte levende væsner med hver deres sjæl. Flere gange undgik jeg bevidst øjenkontakt med disse masker, der stirrede igennem mig. Disse øjne kunne se mine dæmoner, de kendte alt til følelsen af alt det, der blev tænkt og gennemlevet i en lejlighed få meter væk, på den anden side af vandet, hvor digteren boede for så mange år siden. Aftrykket var blevet fundet, maskerne havde samlet det op og viste det nu frem.

Eventyrlige dæmoner er en varm gave i en kold tid.

Eventyrlige Dæmoner spiller på Bådteatret fra 5. nov. – 3. dec., Nyhavn 16 Z, København K mandag til fredag kl. 20, lørdag kl. 17. Varighed 70 min. u/pause

Instruktør. Rolf Heim Manuskript. Hele holdet efter H.C. Andersens tekster og eventyr. Scenograf, Bygger og Dukkemager. Jonathan Svante Hjorth Medvirkende. Signe Kærup Dahl, Jens Gotthelf, Yulia Lystbæk, Astrid Kjær Jensen Kostumier, Rekvisitør og Dukkemager. Julie Amalie Svensson Lysdesign. Brian Njie Lyddesign. Janus Jensen Instruktørassistent. Heidi Duus Afvikler og Bygger. Victor Lyse

Bådteatret modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Scenekunst.
Eventyrlige Dæmoner er støttet af: A.P. Møller Fonden, Knud Højgaards Fond, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Dansk Skuespillerforbund, Ernst B. Sund Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Toyota Fonden, Beckett Fonden, Aage og Johannes Louis-Hansens Fond