En fortælling om et menneskeliv midt i orkanens øje

Brunhilde Pomsels sidder og ser ud i et rum, som er tilskueren usynligt. Hun skal til at fortælle om sit liv fra sin barndoms tidligste minder til begyndelsen af et nyt liv efter Anden Verdenskrig. Hendes fortælling er langt fra fyldt af heltegerninger og blodige hændelser. Hun levede, som de fleste andre tyskere, et ganske stilfærdigt og fortræffeligt liv midt i orkanens øje uden hverken at tage stilling til eller lade sig berøre af krigens ødelæggelse og de forfærdelige gerninger, som den dag i dag berører hele den vestlige verden som en ond og mørk fortid.

På den måde bliver filmen noget helt særligt. Den er sort/hvid og viser kun Pomsel siddende og eftertænksomt berettende om sit liv og sit arbejde hos Joseph Goebbels i Propaganda Ministeriet under krigen. Filmen viser også forskellige klip fra propagandafilm og forfærdelige optagelser fra KZ lejre fra både under og efter krigen. Klippene står som en skærende kontrast til det liv Pomsel fortæller om, som i høj grad var præget af hverdagslivets bekymringer og drømme akkurat, som de fleste mennesker i dag lever deres liv.

Hudløs ærlig
Filmen er på en gang utroligt smuk, fordi den formår at fange personen bag livet i stedet for blot at beskæftige sig med livet og fortællingen. Fravalget af farver giver Pomsel et nøgent og åbent udtryk, så man virkelig føler, at hun deler ud af en meget personlig og konfliktfyldt beretning. Samtidig er filmen også hård og kynisk, fordi den på samme åbne og nøgne måde viser groteske klip fra KZ lejrene og dermed den anden side af den tid og det liv, som Pomsel fortæller om.

Jeg gik ind til filmen med en fordom om 1.5 times kedsomhed, som ikke just blev fejet bort, da jeg så, at filmen var sort/hvid. Men jeg gik derfra rørt og inspireret, og jeg vil i den grad hævde, at en film som denne bør ses af alle – og vil være et fremragende bud på en film som skoleklasser kunne se i historie eller samfundsfag.

Jeg giver filmen 6 stjerner: det er modigt at lade en fortælling bære sig selv understøttet af intet andet end blot klip og fremragende sekvenser af en reflekterende og fortællende Pomsel.