ENTEN-ELLER

Kategori Teater af - oktober 09, 2022
ENTEN-ELLER

Kunsten at bruge et teater når der ikke spilles teater

Et teater henlagt i mørke og med låste døre er en trist ting at gå forbi. Så hvad gør man for at holde lyset tændt og kunsten flydende, når den programsatte forestilling ikke lige spiller samtidig?

På Nørrebro Teater stiller man stole frem, åbner baren, og udnytter sine kvadratmeter til at afholde foredrag, gøglerier, fællessang, klimadebatter, og alt godt fra kunsthavet.

ENTEN-ELLER hører med under dette banner. Det er et litteraturshow, hvor to forfattere repræsenteres af hver sin ekspert og et hold af skuespillere. Opgaven er simpel. Overbevis publikum om, at den ene forfatter frem for den anden fortjener at få sit navn indgraveret på vandrepokalen. En ære, der, hvis arrangementet afholdes længe nok, kan blive en del af en etableret forfatters sildesalat båret med ære på brystet.

Det er selvfølgelig for sjov, og selv om der skal afgives stemmer for, at en vinder kan blive fundet, så er aftenen i høj grad en hyldest til begge de valgte forfattere.

Det er en god måde at bruge sin aften, og man er sikker på godt selskab. Stemningen er høj, og publikum fortsætter dysten i baren, lige meget hvad resultatet bliver.


ENTEN-ELLER. NØRREBRO TEATER. 08. OKT. 2022 —13. MAJ. 2023.
VARIGHED Ca. 2 timer inkl. Pause Unummererede pladser. Dørene åbner en time før.


Lørdag 12. november 2022 kl. 20
Selma Lagerlöf vs. Charles Dickens

Lørdag 21. januar 2023 kl. 20
Sylvia Plath vs. Jakob Ejersbo

Lørdag 4. marts 2023 kl. 20
Vita Andersen vs. Jan Sonnergaard

Lørdag 1. april 2023 kl. 20
Mary Shelley vs. Edgar Allen Poe

Lørdag 13. maj 2023 kl. 20
Joan Didion vs. Tom Kristensen

Skrevet af
Bo Dalum, far til film og tv som klipper. Romanforfatter med tendens til armsvingende udbrud af protestdigte, iført usynlig retfærdighedsuniform med dinglende sildesalat optjent på baggrund af evig undren over menneskers opførsel.
Kommentarer er lukket.