En næsten amerikansk coming-of-age film med en fantastisk debutant.

En-to-tre-nu! er en ungdomsfilm baseret på bogen af samme navn. Vi følger de to unge gymnasielever Jeppe og Cecilie. Jeppe brænder for at spille basketball og har en drøm om at rejse til USA og blive professionel, mens Cecilie er mere kunstnerisk anlagt med hendes passion for at synge og tegne. De har ikke meget til fælles, men da de ser hinanden er det som kærlighed ved første blik. Deres bånd bliver kun stærkere med tiden, ind til det viser sig, at Cecilie lider af en sygdom, der kan sætte en stopper for deres kærlighed.

Clara Rosager er vidunderlig og autentisk som Cecilie.
Det er en svær balancegang at fortælle om den første store kærlighed, ungdomsdrømmene i teenageårene og så at have et storladet melodrama krydret ind over. Det lykkes alligevel at holde styr på det hele, langt hen af vejen.

De to hovedkarakterer er kort sagt vildt søde sammen. Det er på ingen måde svært at forstå, at de kan lide hinanden, hvilket for mit vedkommende gør de mange romantiske scener til en rejse tilbage i tiden, på den gode måde.

Jeppe er dog ikke nogen særlig interessant karakter. Det skyldes ikke bare, at hans problemer er blevet bearbejdet til ukendelighed både i danske og udenlandske film, men fordi der heller ikke er noget nyt under solen her. Det gør dog ikke så meget, for den mest tiltalende person i filmen er uden tvivl Cecilie, hvilket ikke mindst skyldes debutant Clara Rosager. Hun spiller med et liv og en sjæl, der får selv de mest rigide replikker til at fremstå som blev de sagt for første gang. I modsætning til Jeppe kommer hun også hele følelsesregistreret igennem, hvilket gør Rosagers præstation endnu mere imponerende.

Utrolig amerikansk.
Hvis jeg skal sige noget negativt, og det skal jeg vel, så er det, at filmen er meget forsigtig med ikke at støde nogen. Vores to hovedkarakterer lever forholdsvis normale middelklasse liv, og der bliver ikke på noget tidspunkt ytret nogen politisk ukorrekte holdninger. Selv når der er rig mulighed for det, i sammenstødet mellem Jeppe og hans bedste ven Jack, der har et noget hårdere liv, hvad angår uddannelse og støtte i hjemmet, så skændes de ikke én eneste gang.

Parallellerne til En Flænge i Himlen er også åbenlyse, ligesom filmen nogen gange smører lidt for tykt på for at nå frem til en pointe. Eksempelvis kan Jeppe slet ikke spille basket, medmindre Cecilie er til stede, men når hun så er der, spiller han overdrevet godt.

En-to-tre-nu! er et dansk ungdomsdrama, der er delt i to, fordi den også gerne vil være amerikansk. I første halvdelen af filmen demonstrerer instruktøren, forfatterne og skuespillerne, at de på alle måder er i stand til at fortælle en gribende og rørende historie om den første kærlighed og overgangen fra barn til voksen.

De danske velfærdsproblemer er anderledes end i USA, hvilket filmen viser så fornemt, at jeg flere gange blev rørt og mentalt rejste tilbage til min egen gymnasietid.

Desværre giver den afkald på al det den har kørende halvvejs i filmen, for at følge den amerikanske coming-of-age fortællestruktur, og for at arbejde mod en didaktisk morale. Så selvom filmen er delt i to, må man håbe, at den i det mindste bliver startskuddet for Clara Rosager, der meget gerne må dukke op i flere danske film.