Vinder af Dramatisk Debut 2024

Der er rigtige fuglefløjt, og så er der forkerte fuglefløjt
Det går stærkt, næsten for stærkt, når vinderen af den landsdækkende manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere, Nicolaj Dissing Schledermanns forestilling, En sommerdag i oktober, lige nu bliver spillet på Teater V i Valby.

På en varm og solrig efterårsdag besøger Ida sine forældre i deres nye kolonihave. En dag med alt andet end høflig familiehygge udvikler sig til et mareridt for Ida, der pludselig skal tage stilling til kødædende egern, deforme pindsvin og ikke mindst sine forældre, der er på galoperende virkelighedsflugt.

Det, der starter som en absurd komedie, bliver lige så langsomt forstyrret af en forfærdelig virkelighed, som datteren ikke er villig til at se bort fra, og ender som en grotesk horrorfortælling.

Ud over en præmie på 100.000 kr. får Nicolaj Dissing Schledermann en professionelt opsat produktion og debut på Teater V. Det er virkelig også en god og solid fortalt debut, som kan og vil mere end at være vinder af en konkurrence.

Teksten spilder aldrig tiden, og hver replik eller bevægelse vil fortælle sit publikum noget. Værket går sjældent i tomgang, det er der simpelthen ikke tid til, og selv om der er enkelte budskaber, som ikke behøver blive udpenslet så overfortalt, er det et klart valg, altså en bevidst skrevet beslutning, for forestillingens form og tone.

Jeg gætter på, at der er et sæt retningslinjer, der skal følges, når man vælger at indsende sit arbejde til Dramatisk Debut. Forestillingens varighed, håber jeg, er en af disse retningslinjer.

Hele forestillingen igennem er der en støt stigende spændingskurve, men så nærmer vi os de 50 minutter, og så skal det pludselig gå stærkt. Lidt for stærkt.

De sidste minutter, og efter min mening muligheder for at konkludere på flere tematikker, bliver en smule forceret, og før jeg ved af det, står vi alle og klapper, og et ellers meget velfortalt mareridt er forbi.

Alle skal igennem en lesbisk fase også drengene
Camilla Bendix har fanget HR-ånden, eller et midlertidigt Djøf medlemskab, og laver et fremragende portræt af et middelmådigt menneske, der er mere interesseret i at bevare det glansbillede, der ligner alle de andre, som bor ved siden af, end at erkende, hvordan verden i virkeligheden ser ud på den anden side af plastikhækken.

Vi har alle mødt en person, som tydeligt lever i sin egen lille boble, med alt hvad det indebærer af illusioner, for at opretholde et verdensbillede ingen andre kan se.

I forestillingen, En sommerdag i oktober, bliver der skruet op for det absurde i den livsstil, for på den måde at vise de skyklapper de fleste af os har på, når det kommer til både klimaforandringerne, men i høj grad også den menneskelige opførsel vi alle er i stand til at udøve, når vi ikke kan rumme forandringer, der ikke er planlagt af os selv.

Det er fremragende skrevet og fremragende spillet.

Pelle Koppel følger fint trop i samme ånd, men dobbeltrollen som medvirkende og instruktør kan måske anes en smule, da alle kanterne på far ikke er helt så fintslebet eller præcise i detaljerne, når det kommer til de pludselige udbrud, og den absurditet som universet kræver.

Det er lykkedes med både Mathilde Lundberg og Camilla Bendix. Så det er egentligt en stor ros til Pelle Koppel som instruktør, selv om det måske ikke lyder sådan. Men måske et par øjne skulle se på karakteren far og få den finpudset, så den ikke bare skinner, men skinner lige så meget som de andre og det plastikparadis, de står i.

Mathilde Lundberg er måske den, der har den sværeste opgave i forestillingen. Det er igennem hende, at vi oplever meget af både det absurde og groteske. Det er Mathilde Lundberg, der skal få os til at se og tro på de vanskabte dyr, og de uhyggeligheder de gør.

Det lykkes godt, og det er kun i teksten, at karakteren er lidt for frelst. Hvis det er meningen, at begge eller alle generationer skal lade sig provokere, er der ikke lige så meget selvindsigt eller fornægtelse at lege med i Ida. Hun er mest af alt publikumsrepræsentanten.

Mere Rose?
Scenografien bidrager med en vidunderligt understøttende ramme, der med meget få virkemidler, og på en forholdsvis lille scene, viser os den finpolerede plastikverden, som nu endelig er blevet til virkelighed. Man kan næsten forestille sig, hvordan mor har leget med alt det Barbie tilbehør, som kan købes for penge, da hun selv var barn, og nu er legen endelig blevet mulig.

Der er bare lige det, at datteren ikke vil med ned i kaninhullet, og når det kommer til narcissistisk opførsel, så er det umuligt at opretholde en ellers ønsket velpoleret facade.

Noget må og skal, før eller siden, give efter, og det gør det så også.

Jeg bliver altid bekymret, de gange jeg ankommer til et teater og opdager, at en hel gymnasieklasse skal se forestillingen. Hele salen emmer altid af ugidelighed og tvang.

Menne denne aften skete der noget. Der blev stadig hvisket på rækkerne, men det var alt andet end for at få tiden til at gå. Forestillingen En sommerdag i oktober vandt lynhurtigt alles opmærksomhed. Sproget, humoren, det groteske menneskeportræt talte til generationen i samme øjenhøjde.

Hvis man kan overvinde en hel sal af selvoptagede teenagere, der kun er mødt op, fordi de skal, så har man vundet mere end en konkurrence.

Tillykke til Nicolaj Dissing Schledermann og tillykke til Teater V.

Jeg håber En sommerdag i oktober har mulighed for at tage på turne. Der er et stort publikum til denne forestilling derude.

En sommerdag i oktober spiller fra 11. september til 29. september 2024. På Teater V
Varighed: 65 minutter uden pause

Medvirkende: Camilla Bendix, Pelle Koppel, Mathilde Lundberg. Instruktør: Pelle Koppel. Manuskriptforfatter: Nicolaj Dissing Schledermann. Scenograf: Rebekka Bentzen. Lys-Videodesigner: Sebastian Just. Komponist: Marcus Hjelmborg. Produktionsleder: Pernille Rosa Bergqvist Thomsen. Forestillingsleder: Sebastian Just, Pernille Rosa Bergqvist Thomsen. Lystekniker-Afvikling: Lya Lundsager. Kostumier: Amalie De Fine Licht. Instruktørassistent: Line Staun Jensen. Foto-Trailer: Daniel Buchwald.