Mænd, der er mænd, når mænd er værst

Sidder du og skider inde i tipien?
Når en forestilling på Betty Nansen er født ud af den samlede proces kaldet Betty Udvikler, så kan alt ske. Det bliver, ud over teksten på hjemmesiden, også bekræftet af, at samtlige medvirkende, sammen med instruktøren, står skrevet på som medforfattere og lidt dovent bruger deres egne navne til deres karakterer.

Det skal med det samme gøres helt klart, at dette har meget lidt at gøre med Shakespeares komedie ’Trold kan tæmmes’, som der ellers bliver reklameret med, at forestillingen er inspireret af.

Nu vil jeg ikke påstå, at jeg er ekspert eller kender af Shakespeares over 400 år gamle værk, men jeg vil mene, at kun navnet på lillesøsteren er tilbage og resten af inspirationen bliver kogt ned til mænd, der har travlt med at stå oven på hinanden for at stå øverst i en, for andre i 2025, ligegyldig hierarkipyramide.

Man skal lede længe efter så mange uduelige mandfolk samlet på et sted.

Mathias har siddet i en bil med høretelefoner og bind for øjnene i mange timer. Da han endelig bliver sat fri, begynder hans polterabend, og det er alt andet end, hvad han har lyst til, og selskabet er endnu værre. Svigerfar, svoger, et par kollegaer og en barndomsven, han ikke har set i mange år, står klar til at ydmyge ham og hinanden der i den svenske skov.

Hvorfor taber du altid?
En polterabend er et oplagt og komisk valg, når hankønnet skal undersøges. Dette på mange måder primitive ritual, der afslører alle usikkerheder og både det ønskede, men i høj grad også det virkelige hierarki. Men hvad forestillingen gerne vil fortælle mig, andet og mere end, at mænd kan opføre sig og tænke primitivt, er stadig uklart.

Instruktør Therese Willstedt har haft nok at gøre med at samle og tøjle alle disse mænd og deres idéer. Det er der kommet en fin og på mange måder vedkommende, tragisk komedie ud af.

Alle kæmper med at finde og acceptere sig selv og det liv, de har skabt. Alle klovner de rundt og forsøger at være den store gorilla i flokken, men en efter en afslører de sig selv og de dæmoner, de slås med. Der er rigeligt at krumme tæer over, og de fleste mænd i salen kan mange steder spejle sig i en eller flere af de oplevelser og emner, vi aftenen igennem bliver præsenteret for.

Især Asbjørn Krogh Nissen har en monolog om forholdet til datteren, der går lige i hjertet.

Men pif, paf, puf, så er vi videre, og følelserne bliver gemt væk, lige som i virkeligheden, og så bliver der ikke talt mere om det. Her havde forestillingen ellers muligheden for at skrælle endnu et lag af manden anno 2025.

En ting er, at alle de medvirkende selv har været med til at skabe forestillingen, og at det på mange måder har været et eksperiment, der til dels har båret frugt, men det har også gjort, at ingen af dem for alvor kommer på gyngende grund, når det kommer til skuespillet. Her kunne der godt fra instruktørs side være stillet større krav og udfordringer.

Har du lige 5 minutter?
Mårten K. Axelsson har med scenografien gjort det, at han ikke har gjort noget. Næsten. Det er ikke engang en blackbox, det er væggene for slidte og skrammede til at kunne opfylde. Med nøgne slidte vægge og snoretræk må publikum selv fantasere sig ud i den svenske skov, og det er først langt inde i første akt, at rekvisitter bliver til scenografi, da en kæmpe tipi bliver bygget.

Da polterabenden, efter to timer og en pause, pakkes sammen, og turen skal til at gå hjemad, er der sket meget, men intet er forandret. Alt er status quo, og om det er forestillingens intention at hentyde til, at sådan er det med mænd, eller om luften gik af ballonen, er svært at afkode.

Du skal se En polterabend, hvis du har brug for et godt grin, men samtidig gerne vil udfordre dine mandlige venner og bekendtskaber til at se ud over den overfladiske machofacade.

Der er meget at tale om, men I skal gøre det selv, forestillingen antyder kun.

EN POLTERABEND spiller fra 10. januar til 01. februar 2025. Betty Nansen.
Varigheden er ca. 2. timer og 10. minutter. Inkl. pause.

Medvirkende: Stanley Bakar, Henrik Birch, Morten Burian, Mathias Bøgelund, Tobias Leander, Asbjørn Krogh Nissen. Instruktion & Iscenesættelse: Therese Willstedt. Scenografi & Lysdesign: Mårten K. Axelsson. Kostumedesign: Anna Heymowska. Lyddesign: Ditlev Brinth.