Verhoeven dyrker absurditeten i sex og vold

Den kontroversielle instruktør Paul Verhoeven er med ”Elle” tilbage med en ny film, hvor han nu for første gang forsøger sig på fransk. Til dette projekt har Verhoeven slået sig sammen med den rutinerede skuespillerinde Isabelle Huppert, som modtog sin første Oscarnominering for at spille hovedrollen i filmen.

I filmen er Hupperts karakter, Michèle, omdrejningspunkt for hele handlingen. Man starter med at se Michèle blive overfaldet og voldtaget i sit hjem, hvorefter man følger efterdønningerne af denne begivenhed. I starten virker det som om at Michèle har for travlt med sit liv til at bearbejde overfaldet, men langsomt finder man ud af hvor stor betydning det har haft. Hun begynder at undersøge hvem hendes overfaldsmand mon kan være, samtidig med at hun må affinde sig med en voldelig fortid, og forsøge at balancere hendes familieliv, hendes venner og hendes seksualitet.

Paul Verhoeven er ofte kendt for at chokere og provokere med en ekstrem udpensling af sex og vold, og det er igen også tilfældet med ”Elle”, hvor det ikke kun visuelt præger er stor del af filmen, men bestemt også psykologisk. ”Elle” er simpelthen en så ekstrem og absurd fordybelse i de menneskelige instinkter vedrørende sex og vold (og endda også sammenhænget mellem de to) at det halve næsten kunne have været nok. Absurditeten gennemsyrer filmen i form dialog og intense forhold mellem diverse karakterer, hvilket ikke kun skaber en medrivende film, men også en overraskende humoristisk og sjov film.

Huppert brænder igennem
Centrum for det hele står Isabella Huppert, der leverer en pragtpræstation, som bestemt gør Oscar nomineringen fortjent. Hun er fremragende til at ramme alle Michèles forskellige sindelag, om end det er i komiske, dramatiske eller traumatiske situationer. Hun er en fornøjelse at se slå sig løs og hun bliver fint suppleret af resten af rollebesætningen.

”Elle” får fint og subtilt behandlet emnet omkring at alle mennesker har et eller andet monster i sig og at gode mennesker kan gøre onde ting, men at det er svært at forklare hvad der driver dem til det. Alligevel bliver det dog næsten for meget af det gode, når man i over to timer bliver kastet rundt fra absurde og obskure situationer til andre absurde og obskure situationer. Til sidst føler man måske at filmen har varet lige lovlig lang tid, og at det måske ikke havde skadet at skære et par af sidehistorierne fra.

”Elle” er dog stadig en mærkbar oplevelse, som både underholder og chokerer, og derfor fortjener den fire store stjerner.