Anden del af den mytologiske teatertrilogi FURIER
Når hævn er alt
Elektra kan ikke længere se andet end blod. Ingen ord, ingen forklaring, ingen anden retfærdighed end sin egen kan sætte hende fri. Asta August viser overlegent, hvordan hævntørsten bliver umættelig, og hvordan den uforløst tvinger selv den stærkeste ud i vanvid og selvbedrag.
Lotte Andersen er erfaringsbjerget, som den ellers allerede etablerede og anerkendte Asta August kan kravle op ad, for at finde solens stråler og teatergudernes gunst. Dette lys kommer til at skinne på hende fremover, der er ikke mere at bevise, kun veje, der skal vælges.
Det er stor skuespilkunst, vi bliver præsenteret for, og jeg glæder mig til at se, hvad det næste bliver.
Foto: Emilia Therese
Nye passagerer kan stige på her
Elektra er anden del af en teatertriologi om Furier. Bare rolig, du kan sagtens stige på her, det er sin egen selvstændige forestilling, og du skylder dig selv at opleve den.
På et andet teater i byen arbejdes der med Ødipus, og på Husets Teater arbejdes der med Elektra. Det er de store komplekser med afsæt i Græsk mytologi, som her i 2023 har interesse, og som Sigmund Freud og Carl Gustav Jung bliver der ubevidst kæmpet sammen og mod hinanden, om at vinde publikums opmærksomhed.
Foto: Emilia Therese
Glem hvad du ved
I denne version af Elektra er der blevet lavet en ord-fond med ingredienser fra Heiner Müller, Euripides, Fermin Cabal, Helmer Kloss, Barbara Köhler, Ingeborg Bachmann, Sylvia Plath og af Hugo Von Hoffmannsthal. Jeg er ikke velbevandret i alle disse, men jeg oplever fraværet af Elektras bror Orestes. Men bare fordi jeg oplever et fravær, eller lad os kalde det et fravalg af broderen, så er han ikke savnet.
I denne opsætning er det mor og datter, der bliver sat fokus på.
Faderen Agamemnon bliver myrdet af Klytaimnestra. I lang tid holder vi, publikum, fast i hvert et ord datteren Elektra ytrer i sin retfærdiggørelse og søgen efter hævn og retfærdighed. Men da en anden version af virkeligheden indfinder sig, skifter sympatien, og vi kan kun se hjælpeløst til, mens Elektra fortsætter ufortrødent blændet af raseri og loyalitet til sin far.
Psykoanalyse, mytologi, traditioner og indforståede intellektuelle referencer. Slå det hele fra og gå indenfor. Nulstil kroppen og sindet, og jeg garanterer en kæmpe oplevelse. Dette er teater, der sætter sig fast.
Karen-Maria Bille har været i gang med papir og saks af den fineste slags, og Anja Behrens har tilsat opskriften det nødvendige salt i et åbent sår.
Foto: Emilia Therese
En totaloplevelse
Det skal dreje sig om forestillingen Elektra. MEN rammerne betyder også noget. Her tænker jeg ikke på scenografien, som ved sit brug af kalejdoskopeffekt bruger et stort spejl til at vise de mange sider af galskaben eller rustningen, der laver en storslået visualisering af Elektras syn på sin far. NEJ, jeg tænker på Huset. Scenografien skal og kan kun roses, men denne gang skal Huset i sig selv også have en rose med på vejen. Der kan ikke siges nok godt om den oprigtige passion man føler i alle afkroge af matriklen på Halmtorvet.
Elektra spiller frem til den 4. marts, og du skal ikke vente eller lige sove på det, du skal afsted og helst i går.
Elektra spiller fra 28. januar til 4. marts 2023. På Husets Teater.
Varighed 1 time og 20 minutter. Uden pause.
Medvirkende: Asta august, Lotte Andersen, Søren poppel. Instruktion: Anja Behrens. Scenografi & Kostumedesign: Christian Albrechtsen. Tekst & Dramaturgi: Karen-Maria Bille. Efter tekster af Heiner Müller, Euripides, Fermin Cabal, Helmer Kloss, Barbara Köhler, Ingeborg Bachmann, Sylvia Plath og af Hugo Von Hoffmannsthal i Madame Nielsens oversættelse. Lyddesign: Erik Christoffersen. Lysdesign: Christian Vest Berntsen. Instruktørassistent: Julie Busck Porsbo. Systue: Hanne Mørup. Spejlkostume: Johan Kølkjær. Scenemester: Claus Arrildt. Forestillingsleder & Regissør: Pernille Mikkelsen. Sangtekst & melodi: Lotte Andersen. Stuntkoordinator: Søren Poppel.
