Fantasy som du kender det
I nørdernes tidsalder, som vi lever i, i dag, er fantasy ikke længere nogen mangelvare. I biograferne og på streamingtjenesterne, skal man ikke lede længe, før man nærmest falder over en nye overdådigt produceret historier og fortællinger om magiske verdner fuld af eventyrlige væsner. I den kontekst kan det måske undre nogle, at vi skal helt tilbage til år 2000 for at finde den seneste biograffilm baseret på det globale rollespil, Dungeons & Dragons, der nu igen er at finde på det store lærred i filmen, Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves.
Uden selv at være nogen stor fan af spillet, er det tydeligt, hvorfor det har tryllebundet vennegrupper i mere end fire årtier. Hasbro leverer måske kulissen, men det er udelukkende dig og dine venner, der afgør, hvordan I vælger at gebærde jer i den. Denne opdagelsesrejse fanger filmen rigtig godt, da det ikke bare handler om at udforske de forskellige folkefærd, der befolker denne fantasyverden, men også om at opbygget venskabet mellem vores ensemble af karakterer, der alle har hver deres at tumle med. Du har barden Edgin, der gerne vil blive forenet med sin datter, den ensomme barbar Holga, den talentløse troldmand Simon og den formskiftende Doric, så arketyperne er på plads.
© UIP
Enkelt, men måske også for enkelt
Plottet er ikke det mest innovative, da det er et enkelt macguffin-plot, hvor vores brogede gruppe på kanten af loven, bliver tvunget ud på en farefuld færd for at finde en magiske genstand, der kan vække de døde til live. Det er dog ikke rigtig det, som det hele handler om, men i stedet at lære disse karakterer at kende, mens vi bliver introduceret til dette univers.
Men hvor spillet har sin force ved, at man kan skabe sin egen unikke verden med sine venner, så er dette fantasyunivers aldrig særligt unikt. Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves, er måske baseret på vel nok verdens største rollespil, men slutproduktet er så generisk, som det kan være.
© UIP
Med undtagelse af Hugh Grant, der er umanerlig morsom i rollen som den bedrageriske Forge, der elsker at være ond, hopper vi fra actionsekvens til actionsekvens, og du har set det hele før. Vi får en fornemmelse af, at verden rækker ud over denne lille gruppe af charlataner, men så er forbindelsen til det oprindelige forelæg heller ikke større. Det er rigtig Hollywood-fantasy, hvor alle karaktererne er så velsoignerede, at de mere ligner en gruppe velbetalte skuespillere, der lige er trådt ud af deres trailer end nogle, der bor ude i naturen. Så man føler aldrig, at man bliver præsenteret for en helt anden verden.
Chris Pine og Michelle Rodriguez er da meget charmerende som filmens centrale umage par, men det hele er så overfladisk, at man skal være lovligt undskyldt, hvis man ikke kan huske navnene på de mange karakterer efterfølgende.
Som helhed er det en meget behagelig og underholdende oplevelse, hvor det meste er drevet af humoristiske situationer, men med tanke på, hvor alsidigt udbuddet af fantasy er i dag, er det svært at pege på, hvad der skulle få en til at ville tilbringe tid i dette specifikke univers.
