En film om at finde lykke i de små ting – bogstaveligt talt

Paul Safranek (Matt Damon) er en ganske ordinær mand. Han lever i sit barndomshjem i Omaha, hvor han passer sin syge mor, og efter hendes død, bor sammen med sin kone. Selvom Paul og hans kone er lykkelige, så går de stadigvæk rundt som de fleste med følelsen af, at deres liv kunne have rummet mere. Da en enestående chance pludselig opstår, for at få deres drømme liv, så tøver de ikke længe med at kaste sig ud i det.

Downsizing er en fin og interessant historie, som på samme tid skildrer den almindelige amerikaners trivielle og grænsende til meningsløse liv, men også leger med en krøllet tanke om, hvordan verden ville se ud, hvis menneskene – bogstaveligt talt – ikke fyldte så meget. Det bliver til en spændene kombination af noget fuldstændig genkendeligt hos de fleste; følelsen af ikke at få nok ud af sit potentiale og liv, men også et billede på de miljø- og samfundsmæssige problematikker vi står overfor i dag.

En mening med det normale
Jeg var selv meget begejstret for filmen, som gik til emnerne med lige dele humor og sans for detaljerne. Filmen har en masse flot animation, og den gik modigt ind i hver en detalje i de små menneskers liv og tilblivelse. Desuden passer alle skuespiller helt igennem eminent til deres roller, hvor særligt Christoph Waltz som altid giver anledning til mange grin hos publikum.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Downsizing på mange måder også er en modig film, fordi den lader vores hovedperson forblive tro mod sin karakter. Vi ender med en morale om, at det faktisk er i orden, at man som person ikke kaster sig ud i alverdens heltegerninger og udviklinger for at være tilfreds og lykkelig med sig selv. Lykken kan findes i de små ting og hverdagens trivialiteter, og vigtigst af alt i kærligheden mellem mennesker. Vi har alle ret til at være her på Jorden, også selvom vi ikke er actionhelte – og det er jo dejligt forløsende.

Jeg giver derfor Downsizing 5 stjerner, og den er helt klart værd at se i biografen!